Det var i år min datter Helle My skulle have cyklet til Paris med Team Rynkeby for at samle penge til kræft- og lungesyge børn. Noget hun havde glædet sig til, og trænet til, før Corona kom og satte en stopper for turen. Jeg havde også glædet mig til at rejse ned og modtage hende, og tilbringe nogle dage sammen i Paris.

Som så mange andre måtte ferieplanerne ændres. Ikke at jeg på nogen måde har ondt af mig selv. Jeg har tilbragt det meste af corona-tiden i dejlige Grækenland, som man kan læse om her: Coronakontrol i Grækenland: Streng men effektiv, og her: Det vi spiser, og her: Kalderimi, de gamle brolagte stier i Grækenland.

Men Helle My kunne jeg unde noget andet end regnvejr i Køge, før hun skal tilbage og arbejde på Rigshospitalet igen. Og efter lidt forskellige overvejelser, kommer vi frem til at selv om Århus ikke er Paris, så er det måske det nærmeste vi kommer indenfor Danmarks grænser. Vi booker 3 overnatninger, og pakker den lille bil, og kører afsted.

Turen

Vi kører op på motorvejen, med Helle My bag rattet. Jeg har altid tænkt at Århus var langt væk, med det er faktisk under 3 timer i bil. Vi bruger dog lidt mere tid, og har madpakke med til et stop på Fyn.

Regnen styrter ned da vi når middelfart, så vi spiser madpakken i bilen.

• 

• 

• 

Et øjeblik efter skinner solen, og vi tager en lille tur i byen, som ikke adskiller sig meget fra andre danske provinsbyer. Min mor har boet i Middelfart som barn, så måske har vi fjerne slægtninge i byen.

Ikke før er vi i Jylland, før den næste byge sætter ind. Jeg er glad for at det er Helle My der kører. Hun er en god og sikker chauffør.

Hotellet

Hotel Radisson Blu er egentlig lidt over vores normale standard, men jeg er stadig lidt corona-forskrækket, og tænker at en så stor hotel-kæde nok har styr på sikkerheden. Det synes jeg også de havde. Personale med handsker og masker, afstands-markeringer og antalsbegrænsninger i elevator og spisesal, maden i buffeten indpakket, og håndsprit over alt.

• 

• 

• 

Værelserne ligger på flere etager med adgang gennem en overdækket arkade. Vi havde værelse på øverste etage med udsigt til Kunstmuseet ARoS.

Kunsten

Jeg har været på ARoS efter den nye museumsbygning blev indviet i 2004, men før Olafur Elissaons værk, Your Rainbow Panorama, kom på i 2011. Jeg var spændt på at se den i virkeligheden, efter at have set utallige billeder og selfies på facebook og instagram. Og efter at have set det, har jeg det som jeg har det med andre værker jeg har set af Olafur Eliassen. Det er flot, og det er godt fundet på.

Men ARoS er andet end Your Rainbow Panorama. Der er en dejlig samling af dansk kunst fra Guldalderen og fremover til nutiden, og også indslag af internationale kunstnere. Blandt andet værket Boy af den australske kunstner Ron Mueck, også et yndet selfie-motiv, og jeg kan da heller ikke nære mig:

Og så lige et par billeder af nogle af mine yndlings-skulptører:

• 

• 

• 

Kunst er der også i domkirken. Den er kæmpestor efter danske forhold, og fra sidst på 1400-tallet i sin nuværende form. Kalkmalerierne inde i kirken er fra mellem 1470 og 1520. Jeg kan godt lide den måde de er restaureret på, hvor der er kalket hvidt mellem de afdækkede kalkmalerier.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Også byrummet i Århus er fuldt af skulpturer. Her er et lille udpluk:

• 

• 

• 

Klik på billederne for at se dem større uden forstyrrende tekst.

Når jeg ser skulpturer jeg kan lide, kan jeg godt lide at finde ud af lidt om hvordan de er skabt og af hvem. Desværre er det ikke altid nemt at finde navn og titel på skulpturen, men kendte skulptuerer kan man oftest finde noget om på nettet.

Mogens Bøggild brugte flere måneder på at sidde på en halmballe i en svinesti for at lave skitser til Grisebrønden. Derefter blev den hugget i granit. Desværre fik soen slået sin tryne af i 1978 og igen i 1984. Der blev derfor lavet en kopi i bronce, og orginalen blev placeret et mere sikkert sted, ved Videncenteret for landbrug i Skejby.

Ejler Billes, Saurian (øgle), blev først støbt i cement og var deponeret på Lousiana, indtil den i slutningen af halvfemserne blev støbt i bronze og blev opstillet ved musikhuset i Århus.

Jens Ballings skulptur forestiller Bernhadt Jensen, borgmestser i Århus 1958-71. Han bliver hædret her fordi han sørgede for at der ikke kom en motorgade lige midt gennem byen.

Naturen

Helle My og jeg har en forkærlighed for naturhistoriske museer. Vi har besøgt det i Paris, og det i New York, og så skal vi da også besøge det i Århus. Det er mere overskueligt, må man nok sige, men meget interessant alligevel, og også meget godt tilrettelagt for børn. Der er også masser af former farver og strukturer at blive inspireret af for en keramiker.

• 

• 

• 

Der er meget grønt i og omkring Århus. så måske derfor kunne vi træffe en hare der hoppede omkring i parken mellem vores hotel og ARoS.

Og inde i byen er man med på trenden med at lade ukrudtet gro til glæde for insekter og mennesker der kan lide vilde blomster.

• 

• 

• 

Maden

Jeg kan ikke komme udenom at maden spiller en stor rolle når jeg rejser. Helle My er enig, og hun er bedre end mig til at spotte de gode spisesteder i en ny by. Der er mange spisesteder i Århus, og vi tænker vi bare kan gå lidt rundt, og finde noget der ser lækkert ud. Det var nemt nok at finde noget der så godt ud, men et bord kunne vi ikke få. Vi skulle have bestilt på forhånd. Men til sidst lykkes det, og vi finder godt sted, Oli Bistro, som er fransk inspireret, hvilket passer fint, eftersom vi jo egentlig skulle have været i Paris.

• 

• 

• 

Efter at have studeret menuen grundigt falder mit valg på stegt pigvar med nye kartofler, mens Helle My ender med kalve-tartar med pommes frites.

Næste dag ved vi at det er en god ide at bestille bord, og vi har set os ud en italiensk restaurant, Basso. Det er lidt i den højere prisklasse, men uden at være snobbet. Vi bestiller en menu med 10 serveringer. Det har jeg ikke prøvet før. Da de første appetizers kommer, tænker jeg at det der bliver man jo ikke mæt af. Men det hjalp da forretter og hovedretterne kom. Vi gik glade og mætte derfra, og med mange nye smags-oplevelser rigere. Ting man aldrig ville give sig i kast med på sit eget køkken.

• 

• 

• 

• 

• 

Jeg kan nok konkludere med at jeg ikke er en ægte mad-blogger, eftersom jeg ikke kan huske de enkelte retter på billederne. Men lækkert var det, og den olivenolie vi fik til brødet mens vi ventede på serveringen var fantastisk god, næsten lige så god som vores egen, græske hjemmedyrkede.

• 

• 

• 

Vores sidste aften stod den på sushi fra Karma Sushi. Super lækkert og friskt.

Broerne

Alt det Danmark, der ikke er Jylland, er øer. Derfor kommer man ikke udenom broerne. Den første vi møder på vores tur til Århus, er Storebæltsbroen. Den åbnede i 1997, og når man er så gammel som mig, kan man godt huske hvordan det var noget helt andet at rejse til Fyn og Jylland før det.

Halvvejs over broen møder vi Sprogø. Smuk ser den ud med sit fyrtårn og sine få huse.

På den anden side af Fyn, er der to broer at vælge i mellem, og efersom vi har god tid, vælger vi på udturen den gamle Lillebæltsbro. Den blev bygget mellem 1925 og 1935. Min mor har fortalt, at da hun var lille, tog hun og min mormor på deres daglige gåtur en hvil på en bænk, og fulgte med i byggeriet.

Den gamle Lillebæltsbro er også togbro, og der er ikke så meget plads til biltrafik. Derfor blev den nye Lillebæltsbro bygget fra 1965-70 som en 6-sporet motorvejsbro. Den vælger vi på hjemvejen.

Når man står på havnen i Middelfart kan man se den nye Lillebæltsbro mod nord, og den gamle mod syd.

De fleste broer fører fra et sted til et andet, men der findes en bro nogle kilometer syd for Århus, hvor man kommer tilbage til udgangspunktet. Den uendelige bro. Jeg havde set billeder af den, og nok forestillet mig at den var noget større. Men flot alligevel. Især udsigten mod Århus og Djursland bag ved i det fjerne.

• 

• 

Der er ikke så meget godt at sige om vejret denne sommer. Og så alligevel: En himmel med skyformationer er noget mere interessant, end en klar blå himmel. Og der er vel knap noget bedre sted at studere skyformationer end her i Danmark.