I 1983 og i 1985 havde jeg født mine to børn, Erik og Helle My. Min daværende mand og jeg havde købt et lille træhus i Jægerspris, ikke længere væk fra kollektivværkstedet i Lyngerup, end at jeg stadig kunne arbejde der når jeg havde tid. Da kollektivværkstedet Ildhu blev opløst, fik jeg den ene ovn og en drejeskive med, og startede et meget lille værksted op. Jeg byggede et skur til ovnen i haven, og drejeskiven og arbejdsbordet fik jeg plads til i entreen. Jeg lavede udelukkende lertøj, da ovnen ikke kunne brænde op til stentøjstemperaturer.

Røreskåle, 1987, lertøj med begitning. Den store har diameter 25 cm og højde 14 cm.

Det var stadig min intention at lave gode brugsting. De skulle være funktionelle, fine at sætte på bordet, og ikke tage for meget plads i køkkenskabet. Røreskålene her kan sættes ind i hinanden, så de tre ikke fylder mere end den største.

Lågkrukker,1988, lertøj med begitning. Den største har diameter ca 23 cm og højde ca 22 cm.

Lågkrukker blev også lavet i flere størrelser. Den mindste er beregnet til marmelade eller sukker til kaffen, og har et lille hak i låget til skeen. Den store er beregnet til ca 1 kg mysli.

Tepotte, 1989, lertøj med hvid begitning, højde 12 cm, diameter 12 cm.

Jeg begyndte at udvikle denne måde at lave tepotter på allerede i Ildhu-tiden. Det skyldtes at jeg syntes det var et værre mas at montere tud på tepotter, så jeg begyndte at dreje dem ud i et, som flasker. Når de er læderhårde, bliver de afdrejet og der bankes en ny bund. Herefter skæres låget ud efter en skabelon, og hanken og duppen på låget monteres . Udover det praktiske i fremstillingen, synes jeg det giver den god sammenhæng i formen, og denne måde at lave tepotter på har jeg nu brugt i snart 30 år, i skiftende materialer, og med forskellige dekorationsteknikker.

Skål, 1990, lertøj med hvid begitning dekoreret med sgrafito og påmalet grøn begitning, højde 17 cm, diameter 29 cm.

Urtepotteskjuler,1988, lertøj med begitning, højde: 14 cm, diameter 16 cm.

Efterhånden begyndte jeg også at frigøre mig lidt fra de strenge brugskrav jeg havde pålagt mig selv. Det var stadig brugsting, men jeg tillod mig at lege lidt mere og eksperimentere med de mange muligheder der er i at dekorere med lertøjsbegitninger. På urtepotteskjuleren her har jeg brugt vådt i vådt til at lave de sorte galoperende heste foroven. (En teknik der minder om den måde man laver hjerter og andet i cappuccinoskummet i vore dage) Derefter har jeg brugt sgrafito til at lave linier i den halvtørre hvide begitning, og tilsidst har jeg malet den grønne farve på.

På denne tid var jeg begyndt at levere til to forretninger i København. Alligevel var et svært at få det til at løbe rundt. Jeg levede dels af arbejdsløshedsunderstøttelse, dels af forskellige jobs rundt omkring. Et af de sjovere var at undervise børn og unge i børnehaver og fritidshjem i at lave keramik. Mindre sjovt var det at montere badeværelsesudstyr på en larmende fabrik i Frederikssund.