Forårsrejsen, del 2

Efter fem dejlige uger i min græske landsby på Peloponnes, var det tid til at pakke min lille rygsæk og begive mig mod nord inden min interrailbillet udløb. Turen til Grækenland i marts er beskrevet i forrige blogindlæg.

Denne gang skulle turen gå over Frankrig, hvor jeg skulle besøge min søster og svoger, som har hus i Pyrenæerne. Det var jo oplagt nu hvor jeg havde interrailbillet, og mange rejsedage tilbage.

Bil og bus på Peloponnes

Tidligt om morgenen d. 18. april, kørte jeg til Kalamata og stillede min bil på langtidsparkering. Også denne gang var jeg udfordret af at der er dårlig forbindelse mellem Kalamata og Patras, så jeg måtte med to forskellige busser, og skifte i Korinth. Der havde jeg god tid, og nåede lige at gå hen og kigge på kanalen som skiller Peloponnes fra det øvrige fastland. Det er meget fascinerende og imponerende. Kanalen er 6,3 kilometer lang, og er bygget mellem 1881 og 1893, altså før man havde moderne graveredskaber.

Færgen fra Patras til Bari

Hver bustur tog ca 2 timer. Jeg var i Patras i god tid, så jeg nåede et godt måltid og havde tid til at gå de tre kilometer ud til færgehavnen. Her gik jeg ombord på færgen til Bari, som sejlede kl 17.30.

Denne gang havde jeg bestilt en kahyt til overfarten, som tager 16 timer. Da jeg kom ombord fik jeg at vide at det var en delekahyt, hvor der kunne komme en kvinde mere. Det havde jeg ikke lige set da jeg bestilte. Ikke at det ville gøre så meget, men det var nu rart nok at der ikke kom andre. Det var ren luksus.

Jeg tog denne tur i efteråret, som jeg har skrevet om i november. Det er en meget flot udsejling fra Patras, og denne gang var det længere lyst, så jeg fik set mere af kysten og øerne man sejler forbi.

Vi kom blandt andet tæt forbi Ithaka, Odyseus’ ø.

Færgen til Ancona sejlede også kl 17.30 fra Patras, så vi sejlede side om side i lang tid. Jeg kunne også have taget den, men valgte den til Bari, da den passede bedre med mine planer videre.

Ved 23-tiden lå færgen stille. Vi var lagt til kaj i Igoumenitsa i Nordgrækenland. Ved siden af lå færgen Grimaldi, som så vidt jeg ved sejler til Brindisi i Syditalien.

Næste morgen var vi i Bari kl 10, ca en time forsinket. Sidst jeg var her gik jeg gennem byen til stationen, men da de fortalte i skibets reception at der ville være en shuttlebus fra skibet til stationen, besluttede jeg at vente på den. Jeg fandt hurtigt sammen med skibets tre øvrige interrailere Sara og Emilie fra Danmark, og Barry fra Skotland.

Snakken gik om erfaringer med at rejse med interrail, hvor vi havde været og hvor vi skulle hen, og forskellen på at rejse som ung og som gammel. Efter nogen tid gik det op for os at der aldrig ville komme nogen shuttle bus, men at der ville gå en rutebus. Den tog vi så.

Tog til Reggio Emilia

Jeg kunne nu ikke nå mit planlagte tog, men fandt et bumletog som ville føre mig til Reggio Emilia med et par timers forsinkelse. Jeg vælger gerne en mindre by, før eller efter større byer, når jeg bare skal have et sted at overnatte. Dels er det som regel nemmere at finde et billigt hotel, og dels er det nemmere at finde rundt i en mindre by.

Jeg nåede mit bookede hotelværelse inden det blev mørkt. Det kan jeg bedst lide, så jeg har en fornemmelse af hvor jeg er.

Reggio Emilia virkede som en hyggelig by. Åben, og med meget grønt. Men jeg var der kun for at overnatte, og næste morgen skulle jeg videre, og nå et godt stykke ned ad den franske riviera.

Til Frankrig med forsinkelse

Toget mod Milano var en lille time forsinket, og værre skulle det blive. Det skyldtes at et godstog var forulykket nær Firenze, og alle tog i Norditalien var påvirket. Heldigvis var ingen mennesker kommet noget til, men togene var op til 4 timer forsinket. På stationen i Milano var der totalt kaos. Min oprindelige plan kunne jeg ikke bruge, men fik stykket et ny plan sammen ved hjælp af forskellige lokaltog, og nåede Ventimiglia ved grænsen til Frankrig med nogle timers forsinkelse. Her skiftede jeg over i et fransk tog, og herfra gik det uden problemer.

Der er flot udsigt det meste af vejen langs rivieraen. Vi passerede Monaco og Cannes, og i Nice skiftede jeg tog, og kørte en time videre til St Raphael Valescure. Jeg nåede lige at installere mig på hotellet, før jeg gik ud og kunne få et indtryk af byen og finde mig et måltid, inden det blev helt mørkt.

Mit hotel lå mellem stationen og havnepromenaden. Man kan godt fornemme at om sommeren må der være et vældig liv af franskmænd i feriestemning. Der var et rigt udvalg af restauranter med ikke helt billige priser.

Næste morgen var der igen tid til en lille spadseretur før jeg skulle med toget. Der kørte traktorer rundt og “redte” sandet. Jeg troede bare de var ved at gøre klar til sommersæsonen, men det viste sig at der var en sand-skulptur-festival i gang.

Langs Frankrigs syd-øst-kyst

Dagens togtur skulle bringe mig helt frem til Vernet Les Bains i Pyrenæerne. Det er en flot tur. Meget at kigge på ud af vinduerne, men svært at tage gode billeder af. I Marseille havde jeg over en time til togskift, så der blev tid til en dejlig porretærte til lunch.

Efter Marseille kører toget lidt ind i landet, til Nimes, og derefter ud til vandet igen, og resten af turen til Perpignan foregår i et fladt og ofte marsk-agtig landskab.

Ind imellem er der landbrugsområder, hvor der blandt andet dyrkes vin.

Sidste togskifte var i Perpignan, hvor jeg skulle over i et lokaltog, som bragte mig det sidste stykke til Villefrance-de-Conflent. Her blev jeg hentet af min søster og svoger og kørt de sidste kilometer.

Vernet Les Bains

Min søster og svoger faldt for dette område da de var på ferie her for 10-12 år siden. Da de fik mulighed for at købe et hus for snart fem år siden, gjorde de det. Jeg havde set billeder og hørt om hvor skønt det var, men endnu ikke været der.

Jeg kan godt forstå at de faldt for dette sted. Det er et virkelig naturskønt område, og der er afmærkede vandrestier i alle retninger. Samtidig er det en lille by der har alle de daglige fornødenheder: tre bagere, et lille supermarked, et par gode spisesteder, og marked på torvet to gange om ugen, hvor man kan købe alskens lokale lækkerier.

Fra huset er der udsigt over byen og bjergene omkring. Jeg havde tre overnatninger, og altså to hele dage. Der var meget de ville vise mig, og meget jeg gerne ville se. Den første dag gik vi en tur til masten man kan se lidt til højre i billedet.

Søstrene på tur.

Derfra var der flot udsigt til Canigó. Bjerget er 2785 meter højt, og bliver betragtet som det spirituelle hjem for den catalanske nation.

Dagen efter gik vi en lidt stejlere tur op til en lille kirke, Chapelle Notre-Dame de Vie. Ikke bare er den utrolig smuk, og ligger flot i landskabet, der er også en fantastisk udsigt derfra.

Besancon

Næste dag blev jeg kørt til stationen, og tog lokaltoget til Perpignan. Her havde jeg en time til togbytte, og planen var at købe pladsbilletter med to hurtigtog til Besancon, hvor jeg havde planlagt første stop på hjemrejsen. Men desværre, alle pladser var udsolgt. Heldigvis var det en meget ihærdig og hjælpsom mand i billetsalget, og han blev ved at undersøge mulighederne, indtil han fandt en forbindelse med fire forskellige tog, hvor jeg så ville ankomme to timer senere end planagt, lidt over kl 21.

Det er vist et tema på denne tur: Alt tager længere tid end beregnet, men jeg når frem til sidst. Da jeg nåede frem, var det blevet mørkt, og jeg kunne ikke finde hotellet jeg havde booket, selv om det lå lige overfor stationen. Til sidst fik jeg hjælp af en ung mand som stod og fik sig en smøg udenfor cafeen hvor han arbejdede. Det må være det andet tema på turen: Der er altid et hjælpsomt menneske når jeg har brug for det. Det viste sig at selv om værelset var booket på booking.com ,var det nærmere et Airbnb. Jeg havde ikke læst beskrivelsen så nøje, for det hele stod på fransk. En hoveddør med en kode, en lidt mystisk og snavset opgang med mange døre. Til sidst fandt jeg mit værelse, hvor jeg skulle bruge en anden kode for at få fat i nøglen til værelset. Det var til gengæld rigtig fint og rent, med et flot badeværelse og med mulighed for at lave mad.

Jeg havde booket værelset for to nætter, for jeg ville gerne have en dag i Besancon. Jeg har været i Besancon for næsten 49 år siden, på interrailtur med min veninde Unni. Jeg huskede det som en fin by, med et flot citadel, hvor man kunne gå rundt.

Byen var stadig smuk. Floden Doubs snor sig igennem byen, der er meget grønt, og citadellet ligger flot på en højde.

Desværre kom jeg ikke helt op på citadellet, for jeg følte mig lidt utilpas i maven. Der havde ikke rigtig været tid til at købe noget ordentlig mad på den lidt hektiske rejse dagen før. Jeg nøjedes med at gå en tur og se citadellet på afstand, og så købte jeg lidt mad med som jeg kunne varme og spise på værelset.

Göttingen

Næste morgen var det afsted igen. Fire forskellige tog skulle bringe mig til Göttingen, som skulle være det sidste stop før Danmark. Alt gik efter planen, og jeg ankom til Göttingen lidt før kl 18. Denne gang var det et rigtigt hotel, nemt at finde på en stille gade i centrum af byen. Jeg valgte Göttingen fordi det passede fint til at dele turen i to, og fordi jeg har hørt at det er en hyggelig by. Det var det også. Stille og rolig, og med mange flotte gamle huse.

Sidste etape

Jeg ved af erfaring, og fra diverse togrejse-grupper på Facebook, at togene i Tyskland har mange forsinkelser for tiden. Jeg besluttede derfor for at tage med et tidligere tog til Hamburg, så jeg ikke ville risikere at miste mit tog til Danmark.

Og ganske rigtigt. Der går mange tog på denne strækning, og da jeg kom op på perronen, kunne jeg se at alle de tre næste tog var forsinkede, henholdsvis 20 minutter, 35 minutter og 25 minutter. Men de er flinke til at fortælle i højtalerene hvorfor: Det første havde påkørt et dyr, det næste var forsinket på grund af sporarbejde, og det sidste på grund af signalfejl.

Det havde jeg som sagt taget højde for, så jeg nåede Hamburg i god tid. Der er et stort udvalg af butikker og take-away steder på stationen i Hamburg, og klog af skade fik jeg købt mig et godt frokostmåltid. Kl 12.33 kørte toget mod København som planlagt.

I Ringsted skiftede jeg over til et tog der stopper i Køge Nord, og derfra var der et stop med s-toget til Ølby, og så var jeg hjemme igen. Alt lignede sig selv, bare mere grønt end da jeg rejste for to måneder siden.

Lidt om mine erfaringer med interrail

Nu har jeg rejst to gange med interrail frem og tilbage til Grækenland, begge gange udenfor højsæson, så det er ikke sikkert mine erfaringer kan bruges hvis man rejser midt på sommeren.

Den første gang prøvede jeg at rejse hurtigst og billigst muligt, for at se om togrejsen kunne konkurrere med at flyve. Konklusionen er at tog kun kan konkurrere med at flyve på andre parametre end tid og penge. På forårsrejsen besluttede jeg derfor at gøre det anderledes. Jeg havde en billet med 15. rejsedage i løbet af to måneder på 1. klasse.

1. eller 2. klasse

Jeg ved ikke helt om jeg synes 1. klasse er pengene værd. ( 4400 DKK for en senior på 1. klasse og 3470 DKK for en senior på 2. klasse) I det danske tog får man morgenmad hvis man rejser tidligt, og ellers er der flasker med vand og termoflasker med varmt vand og pulverkaffe, tebreve og chokolader man kan forsyne sig med. Ellers er fordelen at der som regel er bedre plads på 1. klasse, og det kan selvfølgelig også være rart.

Rejsetempo

Men det var rart at have god tid, og at få set nogen byer, og besøgt venner på turen ud, og familie på hjemturen. Jeg kan godt lide de lange stræk, hvor jeg sidder og kigger ud af vinduet på toget, læser lidt eller hører lydbog indimellem. På hjemturen havde jeg planlagt lidt for lange rejsedage, især fordi der var forskellige forsinkelser. Der var ellers rejsedage nok på min billet, så en anden gang vil jeg nok have nogle flere stop undervejs.

De lange rejsedage gjorde også at jeg ikke fik provianteret og spist ordentligt, hvilket nok var det der kostede mig et maveonde i Besancon. Det er noget jeg vil huske til næste gang: At sørge for at der er tid til at spise god mad, og at have lidt nem og holdbar mad i bagagen.

Billetten

Jeg har købt billetten på http://www.interrail.eu, og har den på telefonen. (Man kan også vælge at få billetten på papir.) Det er enkelt at planlægge og ændre ruten på deres app, Rail Planner. Man kan lave flere alternative ruteforslag og have dem liggende, og først aktivere inden man står på toget. Jeg har taget et screenshot af billetten for hver rejsedag, for det tilfælde at der ikke ville være internetforbindelse når togkontrolløren kom. Jeg har også altid en power bank med, så jeg ikke risikerer at løbe tør for strøm.

Pladsbilletter

På planneren står der hvilke strækninger der kræver pladsbillet. At bestille pladsbillet er dog lidt af et dilemma. Med de forsinkelser der kan forekommer tit og ofte, kan det være svært at vide hvilken afgang det er realistisk at tro at man kan nå. Man kan bestille pladser via et link på Rail Planner. Det er lidt omstændeligt, og koster også et par euro oveni pladsbilletten, som typisk koster 10 euro i Italien og Frankrig. Dette link brugte jeg, og mistede et par pladsbilletter på min efterårstur på grund af forsinkelser. På forårsturen besluttede jeg derfor at vente med at købe pladsbillet til jeg var på stationen. Her har jeg stødt ind i to problemer: Det første i Bari i Italien, hvor der var så lang kø i billetsalget, at jeg ikke nåede at få billet til det hurtige tog. Det var dog ingen katastrofe, jeg valgte et senere og langsommere tog, som ikke krævede pladsreservation. Det andet problem var i Perpignan i Frankrig: som jeg beskrev var alt optaget, og jeg måtte bruge mange togskift og nåede sent frem.

Da rigtig mange har dette problem, har Norges Naturvernforbund lavet en guide til pladsbestilling, hvor man kan vælge det smarteste for de enkelte lande: https://naturvernforbundet.no/miljo-i-hverdagen/jeg-skal-pa-interrail-hvor-bestiller-jeg-plassbilletter/

For mit eget vedkommende tor jeg nok jeg mest kommer til at satse på tog der ikke kræver pladsbilletter. Der er rigtig mange afgange der ikke kræver pladsbillet, og det er ikke fordi de kører meget langsomt, men de standser typisk på mange flere små stationer. Det har nu også sin charme.

Færge mellem Grækenland og Italien

Der er tre færgeforbindelser mellem Patras og Italien. Jeg har prøvet alle tre, og de er alle udmærkede. Patras – Venedig tager ca 33 timer, Patras – Ancona tager ca 24 timer og Patras – Bari tager ca 16 timer. Der er også en endnu kortere færgetur fra Igoumenitsa i Nordgrækenland til Brindisi i Syditalien, som jeg ikke har prøvet. Jeg har valgt rute efter hvilken der passede bedst tidsmæssigt i forhold til resten af rejsen. Man får stor rabat på færgerne når man har interrail-billet, men for at få rabatten, skal billetten bestilles direkte fra færgeselskabet. På http://www.interrail.eu/en kan man se hvilke selskaber der sejler på hvilke ruter. De dage man sejler tæller ikke med som rejsedage, men de skal ligge indenfor det tidsrum hvor interrailbilletten gælder.

Overnatning

Jeg har valgt at bruge http://www.booking.com til at bestille overnatninger. Jeg synes det er nemt og overskueligt, og jeg kan godt lide at læse andres bedømmelse af overnatningsstederne. Jeg prøver at finde hoteller hvor jeg nemt kan gå fra stationen, og helst hvor de serverer morgenmad. Jeg får tit noget rabat fordi jeg har brugt Booking.com rigtig meget. På forårsrejsen har overnatningerne kostet mellem 750 DKK og 400 DKK.

Klar til nye eventyr

På trods af at det er dyrere end at flyve, og at der ofte er forsinkelser og planer der må laves om, er jeg klar til at rejse med interrail igen. Og jeg er ikke alene. I 2022 blev der i Europa solgt over 880 000 interrailbilletter, hvilket er rekord. Derudover kommer de mange som rejser med almindelige billetter. Nu venter vi bare på at kapaciteten følger med, så der ikke er så mange forsinkelser. Det ville også være dejligt med flere nattog. Som det er nu, skal man være ude i god tid for at få bestilt plads i en sovevogn. Men jeg ved at der arbejdes på sagen. Østrig er langt fremme med deres Nightjet tog, og jeg krydser fingre for at man snart kan tage nattog fra København til Paris og andre europæiske storbyer, ligesom i de gode, gamle dage.

—

Skriv gerne kommentarer eller spørgsmål hvis der er noget du vil have uddybet.