Før jeg jeg startede der, hed det Kunsthåndværkerskolen, og nogle år efter jeg var færdig kom det til at hedde Danmarks Designskole, men da jeg gik der sidste halvdel af halvfjerdserne, hed det  Skolen for Brugskunst. Jeg havde året før søgt på Kunsthåndværkerskolen i Oslo uden at komme ind, og jeg tror egentlig at det var mit held at det blev i København, jeg kom til tage min uddannelse. Både undervisningsformen og det sociale miljø på skolen passede mig virkelig godt. Jeg kan huske, at jeg det første år følte mig privilegeret og næsten euforisk over at få lov til at være en del af det fællesskab.

1. klasse, keramiklinjen, Skolen for Brugskunst 1975

En herlig flok! Jeg sidder helt til venstre i midterste række. Læg mærke til guitaren og ukulelen på bordet til venstre. Ukulelen er min, og guitaren Ninas som sidder til højre for mig. Det var en del af hverdagen på skolen at sidde i et hjørne og spille musik når vi trængte til en pause fra keramikken. Læg også mærke til hunden i forgrunden. Det er Brown, Emmys førerhund. Emmy var blind og meget ældre end os. Hun kom ind på skolen på særlige vilkår. Jeg ved ikke om hun fik så meget fagligt udbytte af at gå der, men hun var et vigtigt element i det sociale liv i klassen. Blandt de andre elever på skolen blev vi kendt som Wienerbrødsklassen fordi vi altid holdt lange “møder” hvor vi drak kaffe og spiste wienerbrød.

Jeg har stadig kontakt med mange af de gamle klassekammerater. Med ujævne mellemrum holder vi klassetræf, hvor vi genopfrisker de gode, gamle historier og deler de erfaringer som livet bringer os.

Nu var det ikke wienerbrød og guitarspil det hele. Der var undervisning mellem 9 og 15, hvor der var mødepligt, og derudover var skolen åben hele døgnet, så vi kunne benytte værkstederne så meget vi ville. Undervisningen i de forskellige fag lå i blokke af varighed fra et par uger op til et par måneder, alt efter hvilket fag det var. På den måde kunne man nå at komme godt i dybden med de enkelte fag.

Selv om uddannelsen på det tidspunkt var en ren praktisk uddannelse, foregik der meget dannelse på skolen. Når vi havde gennemført et projekt var der fælles gennemgang,  hvor vi blev trænet i at tænke over hvad vi lavede og hvorfor. Det var faktisk en rigtig god og grundig uddannelse. Jeg tror ikke det er noget af det jeg lærte der jeg ikke har brugt senere, og omvendt: Alt hvad jeg senere har lavet, kan spores mere eller mindre direkte tilbage, til det jeg lavede på skolen for Brugskunst.

De første to år gik mest med at lære de grundlæggende færdigheder.

Idun modellerer en bille. 1977

Vi brugte uger og måneder på at tegne og modellere efter naturobjekter. Det vil jeg stadig hævde er den mest basale måde at tilegne sig formforståelse på. Derefter skulle vi lære at dreje, at lave gipsforme, forskellige dekorationsteknikker, materialeforståelse og glasurkemi. Derudover havde vi kurser i forskellige grafiske teknikker som serigrafi og koldnål. Vi havde fotokursus, og en kort introduktion til kalligrafi.

På uddannelsens sidste to år kunne vi i høj grad vælge vores egne projekter. Vi arbejde først og fremmest med at udvikle gode brugsting.

Stable-kopper, stentøj, 1978.

Jeg brugte det meste af 3. år på at udvikle stable-kopper med underkopper og sidetallerkner. Det kan måske lyde som lang tid, men der er mange elementer ind over. Jeg stillede mig selv opgaven at lave kopper der kunne bruges både til te og kaffe, og de skulle ikke tage for meget plads i køkkenskabet. Derudover skulle de være behagelige at holde på og nemme at rengøre. De skulle have et varmt og lidt organisk udtryk, og de skulle kunne masseproduceres. Udover selve formgivningen skulle der udvikles glasur og findes et ler med den rette gyldne farve. Der skulle laves gipsforme til at indreje i, og også forme til underkop og sidetallerken. Hanken skulle have sin egen form, og den skulle udformes på en måde så den gav god støtte til fingrene, og samtidig ikke ødelagde stable-funktionen. Det er mange elementer der skal forenes for at opnå et godt design. Og jeg synes stadig disse kopper holder. Jeg begyndte at lave dem igen mange år senere, dog i en lidt anderledes udgave. Se kapitlet om årene 1996-2005.

Blomstervaser, stentøj, 1979.

I et andet projekt lavede jeg hånddrejede vaser, der skulle passe til de blomsterbuketter man køber i supermarkedet.

Skål, stentøj, 1979, højde 15 cm, diameter 24 cm.

Og her en skål som jeg egentlig bare lavede fordi jeg manglede en stor skål hjemme i mit køkken. Jeg har brugt skabeloner til dekorationen. På den måde blev jeg sporet ind på en dekorationsmåde som jeg senere har udviklet og brugt meget.

Trippel lågkrukke, 1978, stentøj, Højde ca 5 cm, samlet diameter 11 cm.

En gang i mellem havde vi korte inspirerende kurser med gæstelærere. Her er nogle små, sjove lågkrukker jeg lavede da vi havde kursus i pladeteknik.

Fliser, 1976, porcelæn.

Fliser, 1976, porcelæn. Hver flise måler 5 cm x 5 cm.

Vi havde også kurser hvor vi lavede keramikfliser. Jeg har altid haft en kærlighed til geometri, så jeg synes det var virkelig sjovt og lege med gentagelse af enkle geometriske former. Jeg lavede to slags fliser: den ene hvid, og den anden med en halvcirkel og en halv ellipse. Så har jeg siddet og leget med dem for at se hvor mange forskellige mønstre der kunne komme ud af det. Her har vi nok kimen til de mange krukker, skåle og fade jeg har lavet, og stadig laver med sort/hvide dekorationer, ofte med udgangspunkt i geometriske former. Samtidig var det også begyndelsen på min interesse for bygningskeramik, som har ledt mig videre til de keramiske billeder jeg har arbejdet med i de senere år.