Vi følger med i nyhederne i disse corona-tider. Mest dansk TV-avis, så vi kan følge med i hvad der foregår derhjemme og ude i verden. Der er skrækkelige scenarier fra Italien, frygtelige nyheder fra Spanien, Frankrig, Storbritannien, og USA.

Men der er intet nyt fra Grækenland, og det er vi rigtig glade for, for det betyder at der ikke er nogen skrækkelige scenarier og gyselige historeier at fortælle om. Det er jo nok først om flere måneder at vi kan sige hvilke lande der gjorde de rigtige tiltag på de rigtige tidspunkter, men som det ser ud nu, har de græske myndigheder gjort det godt. I dag, 10. april siger tallene at 2011 er smittede, 77 er på intensiv og 90 er døde. Der kan sagtens være flere smittede, det kommer jo an på hvor mange man tester, men at der er under 100 døde af en befolkning på knap 12 000 000, siger alligevel en del.

I begyndelsen af marts lignede situationen her på mange måder den i Norge og Danmark. Ikke så mange smittede, men en foruroligende stigende kurve. Og billederne fra Italien viste at corona ikke bare var noget der skete i Kina, langt væk fra os. Fra Grækenland er Italien bare en færgerejse væk.

I begyndelsen lignede restriktionerne de skandinaviske. Skoler og universiteter lukkede, det blev forbudt at forsamles mere end 10 personer. Kort efter lukkede kafeer og restauranter, biografer, hoteller, og alle butikker, undtagen madbutikker og apoteker.

22. marts fik vi så et decideret udgangsforbud. Vi må kun forlade vores hjem med særlig tilladelse, et skema som vi kan printe ud og udfylde, eller vi kan sende en sms. Svaret vi får, skal vi vise hvis vi bliver standset, sammen med pas eller ID-kort. Lovlige grunde til at forlade hjemmet er at købe mad eller medicin, at gå til læge, til banken, at hjælpe folk i nød med f.eks indkøb, og så må man også gå eller løbe en tur i nærheden af hjemmet for at holde sig i form, dog højst to sammen. Bliver man stoppet uden tilladelse, koster det 150 euro.

Selv om der i starten af udgangsforbuddet var en del der brød reglerne og måtte betale, er det mit indtryk, at grækerne stort set forstår og respekterer at sådan må det være. De er vandt til at lide afsavn. Her er finanskrisens følgevrikninger stadig ikke overstået, og selv om nedlukningen koster, så håber man på at det kan give bonus i den sidste ende. At landet kan lukke op sidst på sommeren, og måske nå at redde lidt af turistsæsonen.

Lidt mere baggrund om hvordan Grækenland har klaret corona-krisen indtil nu, kan man læse her i denne artikkel fra Al Jazeera.

Men før vi kan ånde lettet op, skal april overstås, og ikke mindst den græske påske, som ligger en uge efter den danske i år. Det er der myndighederne er bange for at tabe det hele på gulvet. Man skal være klar over at græsk påske er den vigtigste højtid i året. Det er som jul og nytår på en gang i skandinavien. Det er der alle tager fra byerne ud til de landsbyer de kommer fra, for at fejre med storfamilien. Der er processioner i landsbyens gader, der er gudstjenester og fyrverkeri, og der er spidstegt lam med familien påskesøndag. Bare ikke i år. Selv den orthodokse kirke har måttet rette ind. Ingen gudstjenester, ingen familiefester, alle bliver hvor de er, også i påsken.

Myndighederne ved godt at der er noget der trækker i grækerne, at komme ud på landet, hjem til landsbyen og nyde familiesamvær og det græske forår. Så for at ingen skal lade sig friste, har de strammet skruen endnu en tand. Man kan ikke køre ud af Athen, med mindre ens permanente adresse er i den by man er på vej mod. Det skal man bevise ved at medbringe sin selvangivelse, hvor adressen står. Har man ikke papirerne i orden, er bøden doblet op, til 300 euro. Man bliver desuden sent tilbage til hvor man hører hjemme, og de tager bilens nummerplader og beholder dem i 60 dage. De mener det alvorligt.

Som jeg skrev i mit forrige blogindlæg, Vi bliver hjemme, besluttede vi os for at blive her i Trachila. Vi har ikke fortrudt. Vi føler os trygge her. Der er kommet nogen familier herned fra Athen før de sidste restriktioner blev sat i værk. Det er nok omkring 20 personer der er kommet til, så vi er vel ca 30 i alt, med de 10 helårsboende. Vi møder dem når vi går vores daglige tur, og veksler nogle ord på god afstand. Alle sultne efter lidt social kontakt, selv om vi ikke rigtig har så meget at snakke om.

Og eller passer vi os selv. Vi har vores værksteder, Dimitris til skulptur, og jeg til keramik, men vi har lidt svært ved at koncentrere os om arbejdet. Vi skulle egentlig arbejde på ting til en gruppe-udstilling i Kalamata i maj. Vi har ikke hørt fra arrangørene, men det bliver helt sikkert aflyst. Samme udstilling skulle sendes videre til Patras til september. Det kan være det bliver til noget. Det er ikke til at vide.

Det er svært at koncentrere sig. Det er som om det tager en hel masse energi, at omstille sig til at alt man havde planlagt bliver anderledes. At verden er anderledes, at det vi tog for givet, slet ikke er nogen selvfølge. Stof til eftertanke på godt og ondt.

Så er det nemmere at gå og nusse med de nære ting. At rydde op og reparere småting i huset, at passe køkkenhaven, at bage og lave mad.

Som sagt, vi er glade for de strenge restriktioner, fordi det ser ud til at det virker. Ingen ved hvordan situationen bliver når samfundet begyndet at lukke op igen. Men foreløbig ser det ud som om grækerne har fat i den lange ende. Vi krydser fingre, og siger med nordmændene: Alt blir bra! Det må vi tro på.

—-

Et lille PS til jeg der følger min blog. For et par uger siden fik I sendt en del emails med gamle blog-indlæg. Det skete i forbindelse med jeg har fået hjælp til at omorganisere min hjemmeside/blog, så det beklager jeg.

Nogle af jer har skrevet at I har været glade for at læse de gamle blogindlæg, så aldrig så galt at det ikke er godt for noget 🙂