Vi har haft udgangsforbud i Grækenland i 7 uger. Det har virket godt: til nu er 144 personer døde af en befolkning på knap 12 000 000. Det er færre end både i Norge og Danmark. I går, mandag, 4. maj, blev der så småt lettet på restriktionerne: Små butikker og frisører og tandlæger må holde åbent, man må mødes i det offentlige rum optil 10 personer, afgangsklasserne på det der svarer til gymnasiet åbner, man må svømme, (men ikke opholde sig på stranden) og ikke mindst: Vi kan udenfor vores hjem, uden at medbringe pas og “Movement Permit”. Foreløbigt kun indenfor amtets grænser, hvilket for os vil sige at vi kan køre til Kalamata og lidt længere. Det er fint for os.

Det bliver rart nok ikke at skulle udfylde papirer hver gang vi skal ud på en lille gå- eller cykeltur, men vi vil nu fortsætte med at være meget forsigtige. Vi har nu to gange handlet ind for fire uger ad gangen, og vi gør det igen i morgen. Det har været nemmere end jeg havde regnet med, at handle ind så sjældent, også selv om vi kun har en lille køleskabsfryser, det ikke rummer de store mængder. Det har nok noget at gøre med, at vi er meget glade for plantebaseret kost, og at vi har fri adgang til nogle gode råvarer.

Vi er ikke vegetarer, men har ikke behov for at spise kød særlig tit. Vi køber gerne en kylling og noget frossen fisk. Ellers er de vigtigste ting på indkøbslisten: Æg, ost og yoghurt (kan sagtens holde sig 4 uger i køleskab), langtidssholdbar mælk, forskellig slags mel, gær (selv om jeg for det meste bruger surdej. Det er godt at variere brødet, for vi spiser meget af det), pasta, ris, tørrede bønner, linser og ærter, soja-chunks, mysli, dåser med kikærter og bønner, tunfisk, tomatkoncentrat og hakkede tomater, og sidst men ikke mindst, nogle flasker vin og en masse kartoffelchips.

Jeg læste en artikel på nettet om hvordan vi psykisk påvirkes af korona-krisen. Den slags artikler er der mange af for tiden, men denne synes jeg nu havde noget for sig. Der stod at man ikke skal slå sig selv oven i hovedet over at man ikke får sat i gang med store, ambitiøse projekter. Uanset hvor vi er, og hvor sikkert vi har indrettet os, er vi alle ramt. Vi savner nære venner og familie og det føles utrygt at vi kan komme til at sætte os selv eller andre i fare, ved at gøre helt normale ting, som at kramme eller håndhilse.

I den situation, stod der i artiklen, er det helt naturligt at man heller vil beskæftige sig med de nære ting. Det man kan kontrollere. For mig har det føltes meningsfuldt at beskæftige mig med min have, og med at lave mad.

Grøntsagshaven

Billederne er taget i vores urtehave i formiddags. Det er jo klart noget andet der kan lade sig gøre her i Grækenland end i Danmark. Og fordi vi normalt er i Danmark om sommeren, satser vi på vinter- og forårsafgrøder i Grækenland. Vinterafgrøder her er salat, forskellige slags kål, spinat, løg og rødbeder. Hestebønner sår vi om efteråret, og de kommer tidligt om foråret her. Artiskokkerne er flerårige, og dem har vi glæde af i april og maj. I år har vi også en peberfrugt-plante, som har overlevet fra sidste år. Kartoflerne kan man sætte flere gange om året. Dem jeg satte før vi rejste til Danmark i december, kunne vi begynde at spise af i marts, og nu kan vi snart grave dem op som jeg satte da vi kom hertil i begyndelsen af februar.

For nyligt har jeg sået okra og squash. Jeg håber ikke at jeg når at høste dem, for jeg håber meget at vi kan rejse til Danmark i slutningen af maj/begyndelsen af juni. Men det ved vi jo ikke.

Naturens gaver

Grækerne har en lang tradition for at finde spiselige urter i naturen. Gennem årene har jeg fået spurgt mig frem og lært mig en del af de urter der kan bruges i madlavningen.

Øverst i indlægget er der et billede af vilde porrer. De vokser i store mængder nede ved vandet. De er tjenelige fra februar indtil midt i april, hvor de begynder at gå i blomst.

De vilde asparges finder man i marts og april. De er mindre end dem man dyrker, og har en kraftigere smag. De kan bruges i supper og omeletter, eller hvis man har mange nok, som en ret i sig selv, let kogte med olie og citron.

Horta (Χόρτα)

Bladgrønt kunne man måske kalde det, denne store gruppe af planter, som grækerne koger og spiser som tilbehør til kød eller fisk, eller som en lille ret i sig selv. Der findes vild og dyrket horta, og den vilde, som er den jeg går mest op i, kan samles fra de første regn kommer i efteråret, til tørken sætter ind nu i maj. De ældre kvinder i landsbyerne kender nok til 20-30 forskellige arter, de fleste fra kurvplantefamilien. Selv kender jeg en 5-6 slags, som jeg høster og bruger, nogle gange sammen med bladbeder eller kålskud fra haven. Vi bruger dem kogt med citron og olie, eller i terter eller som urtefrikadeller.

Mange af de planter jeg bruger, findes også i Danmark og Norge, f.eks svinemælk, mælkebøtte og brændenælde.

Jeg har taget billeder af alle måltider vi har spist siden 12. marts. Tænker at det kan være sjovt at se tilbage på senere. Her er nogle af dem hvor vi har brugt horta. Skriv og spørg efter omtrentlige opskrifter, hvis du har lyst til at kaste dig ud i mad med horta.

• 

• 

• 

Ladera (Λαδερά), oliekogt

Det er dejligt med urtehave og med vilde urter, men uden citron og olie, var det ikke meget bevendt. Og vi er så heldig at vi har umådelige mængder af begge dele: Et citrontræ, som giver frugt hele året, og adskillige dunke af vores egen, økologiske olivenolie.

Let kogte grøntsager, sprinklet med citron og olie, godt brød, lidt feta og oliven, ja så behøver man jo ikke så meget mere.

Men der findes også en hel gruppe af græske retter, som baserer sig på den gode olie. Det er hovedsagelig grøntsagsretter, eller retter med bælgfrugter. De kaldes under et for ladera (fra ordet ladi, som betyder olie, underforstået olivenolie), og findes i en uendelighed af variationer. Nogle er alment kendte retter, som f.eks. Σπανακόριζο (Spinatris) og Γίγαντες (Limabønner i tomat), men ellers kan de varieres i det uendelige, efter hvilke grøntsager man nu har tilgængelig. De kan tilberedes uden tomat, men som regel bruges lidt tomatpure, som giver olien den flotte røde farve, lige til at suge op med brødet.

For dem der nu fik Grækenlands-længsel, kan jeg lige komme med en grundopskrift til to personer:

• 3/4 dl olivenolie
• 1 stort løg
• 1 fed hvidløg
• 1 spsk koncentreret tomatpure
• 1 dl hvidvin
• 2 dl vand
• 1 lille tsk sukker
• dild eller andre krydderurter
• salt og peber
• 600 g grøntsager ( f.eks, hestebønner, okra, sqash eller andet, bruger du tørrede bønner, skal de udblødes og koges næsten møre først)

Olie, løg og hvidløg kommes i panden, og steges til løgene er klare i ikke for stærk varme. Tomatpure kommes ved og steger med i nogen minutter, herefter grøntsagerne, som også steger med i et par minutter. Derefter vin, vand, salt, peber, sukker og krydderurter. Nu skal retten simre under låg i ca en time til grøntsagerne er godt møre. Kan også bages færdig i ovnen.

• 

• 

• 

Det var så min debut som madblogger. Καλή όρεξη! Velbekomme!