Vi bliver hjemme

trachila 19.03.20

Det er grækernes slogan i corona-krisen. Μένουμε σπίτι (ménoume spíti). Vi bliver hjemme.

Havde man spurgt mig for 10 dage siden om corona-viruset var noget grækerne tog alvorligt, vile jeg nok have sagt at det ikke så sådan ud. Nok var karneval og andre begivenheder med store menneskemasser blevet aflyst, men ellers var der ikke meget snak om det. Tallene på smittede var meget lave, og der var ingen døde.

Selv var jeg dog begyndt at blive bekymret. Smittetallene i Norge og Danmark steg med foruroligende hast. Skulle vi bliver her i Dimitris hus i Grækenland, eller tage hjem til Køge. Der var argumenter for begge dele. Hvis vi ville blive syge, ville det helt klart være at foretrække at være i Danmark, som har et velfungerende sundhedsvæsen. På den anden side ville vi nemmere kunne minimere smitterisikoen her, og det vil være muligt at isolere sig totalt, uden at skulle undvære mange ting. Vi bor i en lille afsidesliggende landsby ved vandet på det sydlige Peloponnes. Vi har en dejlig have, og skøn natur til alle kanter. Man kan ikke rigtig forestille sig et bedre sted at isolere sig.

Men alligevel; begge mine børn bor i Danmark. Var det ikke bedre at være nær, og kunne hjælpe hinanden i en krisetid. På den anden side, hvis nogen af os bliver smittet, må vi jo ikke komme nær hinanden. Alene rejsen hjem ville være en risiko. Skulle vi have rejst hjem, skulle det have været før der var så mange smittede. Som situationen udviklede sig, syntes vi det bedste alternativ var at blive her.

Det blev så beslutningen, og mandag d. 10. kørte jeg hen til det nærmeste supermarked, og handlede ind for en måned. Det lyder voldsomt, men det var det egentlig ikke. Vi bor ret afsides, og har altid et pænt lager af tørmad, langtids holdbar mælk og diverse konserves. Der skulle bare suppleres op.

På det tidspunkt, for ni dage siden, var der intet usædvanligt at spore i supermarkedet. Folk shoppede normalt, kassedamen hostede i hånden og fortsatte med at køre varer gennem scanneren. Ingen masker eller håndsprit at se. Kun jeg havde travlt med håndspritten efter indkøbene.

Dagen efter kom så alarmen. Bogstaveligt talt. Alle med en moderne smarttelefon fik en sms, som kom med en høj og gennemtrængende alarm. Et rigtigt wake-up-call.

Screenshot_20200312-090225_Messages

Samtidig blev skoler og universiteter lukket. Ligesom i Danmark og andre lande, gik der panik i folk da de opdagede alvoren. Der blev rapporteret om tumultagtige scener i supermarkederne i Athen.

De næste dage myldrede folk ud på restauranter og cafeer, normalt en meget vigtig del af grækernes sociale liv. Men det kunne jo ikke gå.

Nu blev kafeer og restauranter lukket. Kun “delivery” som det hedder på godt græsk.

I de næste par dage fulgte nye restriktioner:  I supermarkeder må der kun være en kunde pr. 10 kvadratmeter. På apoteker kun to kunder ad gangen. Der må ikke være mere end 10 personer forsamlet udendørs.

Nu er også alle forretninger foruden madvarebutikker og apoteker lukkede. Politiet kører rundt og ser efter at alle overholder restriktionerene, og der falder bøder til dem der ikke retter ind.

Altså en hurtig implementering af de tiltag, vi har set lignende af i det meste af Europa. Vi må håbe det virker, for efter 12 års udsultning af hospitalsvæsenet, vil det næppe være i stand til at håndtere mange indlagte med COVOD-19.

Som sagt, vi har det fint her i vores lille paradis af et isolat. Det er dog ikke det samme som at vi ikke ind i mellem er både kede af det og bekymrede. Lige nu er jeg ked af at min datter, Helle My, som skulle have kommet på ferie her i går, ikke kan komme. I det hele taget ikke at vide hvornår jeg kan komme til at se børnene igen. At hvis der sker noget med dem eller andre i familien, vil vi ikke kunne komme hjem. Jeg er også bekymret for dem. Helle My er sygeplejerske på rigshospitalet i København. Hvordan bliver hendes arbejde i den kommende tid? Hvad med de andre jeg kender i Danmark og Norge. De fleste er jo godt over 60, og mange har i forvejen en kronisk sygdom eller to de bøvler med.

Så er der også bekymringen om hvad der sker i samfundet i denne krise. Vil landene lukke sig om sig selv, og kun kære sig om sine egne? Hvad med dem i flygtningelejrene? Hvad med situationen globalt set? Det er der kloge folk der har gjort sig tanker om. Avisen Information har en artikkelserie som hedder: Mindre panik, mere perspektiv. Den er udenfor betalingsmur, og kan anbefales: https://www.information.dk/2020/03/mindre-panik-mere-perspektiv-tilmeld-informations-coronaoverblik

Spørgsmålene er mange, og der er god tid til at tænke over dem. Og i mellemtiden bliver vi hvor vi er, så vi ikke bliver smittet, og ikke smitter andre.

menoumespiti

Comments 4

  1. Finn Bech marts 20, 2020

    Kære Idun og Dimitri. Ja, en mærkelig og ‘betændt’ tid. Som I måske ved, er Lis’ og Annes mor (95 år) på plejehjem og vi må ikke besøge hende. ‘Heldigvis’ er hendes korttidshukommelse nede på under 5 minutter, så vi tror ikke, hun oplever savnet. Pas godt på hinanden. Kh Lis og Finn

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s