Text in English: Grandmothers storage jar

Το κείμενο στα Ελληνικά:Το πιθάρι της γιαγιάς

For halvandet år siden forærede Dimitris mig en krukke i julegave. Ikke bare en krukke, men en kæmpekrukke som har været i hans families eje sandsynligvis i over 100 år. Der var lige den ulempe at den havde stået ude i haven de sidste mange år, og til sidst var gået i to store og tre mindre stykker.

Dimitris kan huske at i hans barndom stod der tre eller flere af den slags krukker nede i forrådskælderen i hans bedstemors hus (som vi nu bor i) Den gang var der ikke elektricitet i Trachila. Altså ingen køleskabe til at opbevare fødevarer i. Derfor havde man disse krukker, hvor man kunne opbevare saltet og røget kød, fetaost og oliven. De lå i en slags saltlage, og på toppen lå der er tykt lag olie og dannede et flydende låg over herlighederne.

Hvad der er sket med de andre krukker står hen i det uvisse, men jeg kan se at der ligger potteskår i jorden når jeg graver i urtehaven, så de er nok gået til. Disse krukker er nu i høj kurs, men efter at folk fik køleskabe, har der nok været en overgang hvor de blev anset som gammelt, ubrugeligt skrammel, som bare tog plads op.

Men heldigvis var der denne ene, som nu er min, og som jeg har brugt en rum tid til at tænke over hvordan jeg ville samle. Jeg kom til at tænke på den fliselim jeg bruger til mine keramiske billeder. Det er utroligt stærkt, det har en struktur der minder om keramik, og det kan indfarves.  Efter et par forsøg fandt jeg den rette blanding af jernoksyd og okker, og så var det jo bare at gå i gang.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Krukken var nu samlet, men stod på hovedet. Nu var det bare at få den vendt. Den er temmelig tung. Jeg gætter på omkring 70 kg. Heldigvis kom nogle norske venner på besøg, og ved hjælp af dem og to skumgummi-madrasser lykkedes det at få krukken vendt.

• 

• 

• 

• 

•