Det arkæologiske museum i Patras fortjener sit helt eget blogindlæg. Vi tog derop i forbindelse med ferniceringen af gruppeudstillingen “Duality” hvor vi begge deltager. Patras, som er Grækenlands 3. største by, ligger på nordsiden af Peloponnes, 270 km fra hvor vi bor. Det er lidt af en udflugt, men både byen, og især museet, er absolut værd et besøg.

Arkitekturen

Det er et ret nyt museum, det åbnede i 2009. Arkitekten hedder Theofanis Bobotis, og han har skabt et enestående bygværk. Der brugt beton, metal, træ og glas, og materialerne spiller sammen på en fantastisk måde.

Når man kommer ind, kan man se at både den titan-belagte kugleform, og bygningsdelen af træ, fortsætter inde i selve museet.

Samlingens organisering

Museet har en meget fin samling af ting fra mykensk tid, dvs fra ca 1700- 1100 før vor tidsregning, og desuden en stor samling fra da romerne havde koloniseret området omkring vor tidsregnings begyndelse og nogle hundrede år frem. Fra de mellemliggende ca 1000 år er der få, men interessante ting.

I stedet for at organisere samlingen kronologisk, som man ser mange steder, har de valgt at vise samlingen tematisk. Der er tre afdelinger: Public Life, Private Life, og en afdeling de kalder Necropolis.

Museet har en af Grækenlands største samlinger af gulvmosaikker. Mange af dem stammer fra romerske luksusboliger, og flere af dem er rekonstrueret i fuld størrelse. Man kan således få en fornemmelse af hvordan mosaikkerne har set ud i rummene. Her har arkitekten gjort noget genialt: Der er lavet en rampe som går gennem hele den permanente samling, så man kan se det hele fra oven.

Samlingen

Når jeg går på museum, går jeg gerne først en runde for at danne mig et overblik, og derefter går jeg tilbage og fordyber mig i ting jeg finder interessante af den ene eller anden grund. Som keramiker er det klart at keramik har en særlig tiltrækning på mig. Jeg kan føle nærhed til pottemagere som har levet for flere tusind år siden. Men jeg kan også blive betaget af andre ting. Mønstre, materialer, farver, redskaber og deres funktioner. Dette at få et glimt ind i samfund så forskellige fra vores, men alligevel med mennesker så lig os.

Her kommer nogle billeder af ting som jeg dvælede ved.

Der er som sagt rigtig mange romerske mosaikker. Det er fascinerende hvordan man kan lave hele billeder af små, farvede sten. For mig er det dog tit mønstrene som er det aller mest inspirerende.

Fra romersk tid er der også en lille, udsøgt samling med glas.

Mange af tingene i de to afdelinger, Public Life og Private Life, er fundet i grave, hvor de er blevet givet som offergaver. I den del af samlingen som har fået navnet Necropolis, er det selve gravene og gravskikke der er fokus på.

Måske makabert, men også betagende. Den døde pige har skullet ankomme smuk til den anden verden.

Jeg er meget fascineret af selve håndværket og af dekorationen af dette gravkar fra mykensk tid.

I denne gravurne fra romersk tid, blev den afdøde placeret med hovedet mod åbningen, som var lukket med et stykke kalksten. Jeg har hørt at dette at man begravede de døde i krukker, er forløberen for at man stadig i dag bruger lerkrukker, urner, af lignende form til asken efter kremering.

Nu ville jeg ønske jeg kunne henvise til museets hjemmeside for yderligere oplysninger, men den har været “under udarbejdelse” siden museet åbnede i 2009. Der var heller ikke noget katalog, eller anden lekture man kunne købe. Der er stadig krisetider i Grækenland. Museerne kører på meget lave budgetter. Heldigt at dette museum blev færdig før krisen for alvor satte ind.