Sidste år i maj fyldte jeg 60. En rund dag. Et skarpt hjørne. Ikke noget særligt. Ingen stor fejring eller noget. Alligevel var det specielt, for jeg fik en ganske særlig gave, som gjorde mig både rørt og glad. Min datter, Helle My inviterede mig til en 10 dages tur til New York. Hun har selv været der nogle gange, og mente bestemt at det var noget for mig. Jeg har været noget skeptisk. Har aldrig været udenfor Europa, og har nok et lidt gammel-socialistisk, negativt syn på USA. Men man bliver jo aldrig for gammel til at udfordre gamle fordomme.
I år, i maj, tog vi så afsted, og det var en oplevelse! Ikke bare der der rigtigt meget at se, for en kunstinteresseret person. Man må virkelig tage selektive valg, hvis man også vi se andet end museer. Og det ville vi. Byen er langt fra så travl og støjende som jeg havde forventet. Den er faktisk meget fodgænger-venlig, og med et super funktionelt metrosystem.
Vi boede på Manhattan, i Chelsea kvarteret. Her er husene knap så høje, 4-5 etager for det meste, og stemningen afslappet, laid-back med excentriske indslag i gadebilledet. Herfra tog vi udflugter, og så de ting som turister nu gør. Og der er mange turister, mange hudfarver, mange sprog. Men alle forstår engelsk, så på en eller anden måde føles det mere hjemligt end f. eks. Paris eller Prag. Måske også fordi men kender så mange steder og gadebilleder fra de mange TV-serier og film man har set gennem årene.
Og jeg kan godt forstå at en filmskaber har lyst til at bruge New York som location. Byen er meget fotogen. Jeg har taget virkelig mange billeder, så der var lidt at sortere i efter at jeg kom hjem. Her viser jeg et lille udpluk af motiver der i særlig grad fangede mit øje:

Tæt og højt 
Skyskrabere 1 
Skyskrabere 2 
High Line udsigt 
High Line 
Skyer over Manhattan 
Udsigt til Central park fra Museum of Natural History 
Museum of Natural History 
Skyline syd 
One World Trade Center 
Fra toppen af One World Trade Center 
FRa toppen af One World Trade Center 
Metro 
Gamle New York bygninger med vandtanke på taget 
Idun i Brooklyn 
Helle My i Staten Island 
Nye og gamle og dem der er undervejs 
Damen med faklen set fra Staten Island færgen 
Grand Central Station 
Brooklyn Bridge 

Central park 
Søen i Central Park 
Egern i Battery Park 
Parkvæsenets kumlåg 
Sidste glimt af Manhattan skyline fra JFK Airport 
FN-bygning, sikkerhedsrådet 
Færgen til Staten Island 
FN-bygning, generalforsamlingen 
FN-bygningen, vinduesparti
Nu kan man ikke ret godt være noget sted med Helle My uden også at gå for særlige gastronomiske oplevelser. Og eftersom hun har været flere gange i New York, var hun en super guide til gode madoplevelser. Heldigvis kan man få rigtig god mad for en rimelig penge i New York, og jeg fik lært at en burger ikke bare er en burger. Restauranten The Spotted Pig har fået en Michelin-stjerne for sine burgere, og jeg må indrømme at de var det værd. Hummer som fast-food var også nyt for mig. Her er et lille udpluk af Helle My’s madbilleder:

Burger på The Spotted Pig 
Picnic i Central Park med Lukes lobster-roll 
Pasta på Bar Pitti 
Taco på Tacombi 
Morgenmad på Chailait 
Fish taco på Tacombi
Og til sidst turens selfie:
