Så er det tid for hjemrejse fra Grækenland igen. Jeg fløj ned denne gang, men hjemrejsen bliver på landjorden, og på vandet, som jeg har gjort nogle gange efterhånden.

Men i stedet for at samle det hele til et langt blogindlæg sidst, vil jeg føje billeder og lidt tekst til den samme blog post hver dag.

13. november 2023.

Jeg startede hjemmefra midt på dagen i dag, og kørte til Kalamata, hvor jeg har aftale om langtidsparkering af min bil. Det er stadig meget varmt for årstiden, så jeg nød at gå lidt rundt i gaderne, og få et lille måltid, inden jeg skulle med bussen til Patras kl 16.

Bussen tog fire timer, og det var belg mørkt inden vi var fremme. Jeg bor på et godt og billigt hotel midt i centrum.

Jeg var blevet sulten igen, så jeg gik ud for at finde et let måltid. Jeg er overrasket over hvor meget liv der er i gaderne sådan en mandag aften i november.

I morgen regner jeg med at nå at se det arkæologiske museum, og gå lidt rundt I gaderne inden jeg skal med færgen mod Bari kl 17.30.

14. november 2023

Det blev ikke til noget gensyn med det arkæologiske museum. Jeg havde ellers forberedt mig ved at læse mit eget blogindlæg fra for syv år siden om museet En venlig dame kunne fortælle mig at fra 1. november holder museet lukket om tirsdagen. Øv.

Jeg havde kørt ret langt med bus for at komme ud til museet, men besluttede mig for at gå tilbage til centrum. Nu havde jeg jo god tid.

Patras er en ret stor by med over 200 000 indbyggere. Alligevel er den ikke så svær at finde rundt i, fordi den ligger ved vandet, så det kan man orientere sig efter.

Efter at have gået et stykke tid, så jeg pludselig en station. Der er åbenbart bevaret en lille bid af den gamle smalsporede bane fra Athen til Patras. Den bruges nu som lokalbane.

Jeg besluttede at hoppe på, og tage den ind til centrum.

En seværdighed i byen er den 192 trin høje trappe, som fører op til en gammel borg. Den giver god motion, og belønningen er en flot udsigt.

Jeg gik ned ad nogle stejle sidegader, og fandt ud af at der er trapper flere steder, dog ikke så store.

Flere steder er der også udgravede ruiner fra den tid da romerne regerede i området.

Godt brugt i benene, var det tid for et sidste måltid på græsk jord i lang tid.

Så gik jeg og hentede min rygsæk på hotellet, og prøvede at finde ud af hvilken bus der kunne tage mig de ca tre kilometer ud til færgen. Men jeg fandt ikke stoppestedet, så jeg begyndte bare at gå med min lidt for tunge rygsæk. Eller rettere sagt to kilo for tunge rygsæk.

Det skyldes, at da jeg ikke selv har oliven i år, besluttede jeg at købe et kilo til at tage med hjem, for dog at have lidt af den gode olie. Men jeg kunne ikke købe mindre end tre kilo, hvis jeg ville have en forsvarlig forseglet metaldunk. Så sådan blev det.

Nu er jeg så på færgen, hvor jeg har en firedamers-kahyt, som det ser ud til at jeg får for mig selv. Om lidt slukker jeg for internettet, for det kan nemt blive en dyr affære, når man er til havs.

Næste opdatering bliver fra Italien.

15. november 2023

Jeg var heldig at have 4-damers kahytten for mig selv. Det er nok en af fordelene ved at rejse udenfor sæsonen.

Færgen kom næsten rettidigt, lidt over 9 til Bari. Jeg havde derfor god tid til at købe pladsbilletter og få lidt ekstra morgenmad, inden jeg satte mig på toget kl 11.30.

Italienske tog er virkelig behagelige, og næsten altid præcise. Dette var et hurtigtog som kørte med ca 150-160 km i timen, og kun standsede på de større stationer.

Der er meget at kigge på, men svært at fotografere i høj fart og gennem togvinduet.

Lidt efter solnedgang, kl 17.25 ankom jeg til Bologna. Sidste gang jeg var her, overnattende jeg på et lidt for dyrt og lidt kedeligt hotel i udkanten af byen. Denne gang har jeg fundet et Bed and Breakfast midt i den gamle by. Det er bestemt ikke kedeligt, snarer meget mærkeligt, men der er rent og der er hvad der skal være.

Jeg har to overnatninger her i Bologna, så I morgen glæder jeg mig til at komme ud og kigge på byen.

16. november 2023

Bologna er en fantastisk by! Minder lidt om Venedig, -bygningerne og farverne. Men uden vand, og med biler. Men det med bilerne gør ikke så meget, for næsten alle fortove er overdækkede, så man er adskilt fra bilerne. Det er jo genialt, skygge for sol, ly for regn, hvorfor er alle byer ikke sådan?

Jeg startede dagen på Pinakoteket, hvor der mest er religiøs kunst fra 13- 14- og 1500-tallet. Det er en spændende tid i europæisk malerkunst, og der er nogle virkelige gode værker. Jeg tog ikke mange billeder på museet, men her er et af Maria som ammer Jesus, malet af en ukendt maler fra 1400-tallet.

Resten af dagen har jeg gået rundt i gaderne og kigget. Der er så meget at se på. Små gader, store pladser, høje tårne, en mangfoldighed af kirker, spændende butikker og et væld af spisesteder.

Først nogle billeder fra pladser og gader.

Så nogle detaljer jeg ikke kunne lade være med at fotografere.

Der er også meget interessant at kigge ned en gang imellem, på det man kan kalde udegulv.

Klimaet her i Bologna er noget koldere end jeg har været vant til de sidste par måneder. Det gik op for mig at jeg småfrøs da jeg gik udf or at spise aftensmad, selv om jeg havde alt mit varmeste tøj på. Jeg har to uldtrøjer, men mangler et stykke overtøj. Glad blev jeg derfor da jeg lige kom forbi en velassorteret genbrugsbutik. Jeg fandt en fin frakke som lige passer.

I morgen formiddag tager jeg toget til Innsbruck. Hvis jeg er heldig får plads i en sovevogn derfra til Hamburg. Ellers bliver det nok til en overnatning i Sydtyskland.

19. november 2023

Så er jeg hjemme igen, og jeg vil lige skrive om rejsens sidste dage.

Jeg havde tid til at gå en lille formiddagstur i Bolognas gader, før jeg skulle med toget til Innsbruck lidt i 12.

Jeg kom forbi gaderne i nærheden af Piazza Santa Maria Maggiore, hvor de sælger al den mad de er så berømte for: parmaskinker, mortadella, parmesan og mozzarella, frisklavet pasta og grøntsager.

Toget gik præcis til tiden, og jeg var heldig at få en vinduesplads, selv om jeg ikke havde pladsbillet.

Det er en flot togtur, men som alltid, svært at tage gode billeder gennem togvinduet. Der var sol og 15 grader da jeg forlod Bologna. Efterhånden som vi nærmede os Innsbruck, blev vejret dårligere og endte med blæst og slud. og det var også mørkt da vi ankom kl 16.36.

Det vigtigste for mig nu, var at prøve at få en soveplads i toget fra Innsbruck til Hamburg, Jeg havde prøvet flere gange på nettet uden at det lykkedes. Jeg havde besluttet at hvis der kun var siddepladser, ville jeg tage til takke med det. Jeg ved godt at der er mange flotte steder man kunne gøre ophold i Tyskland, men det er ligesom om, at når jeg først er over alperne, så vil jeg bare hjem. Jeg var heldig, og fik en plads i en firepersoners kupé.

Toget skulle først afgå kl 20.44, så jeg havde planlagt en lille gåtur og kigge på Innsbruck i ventetiden. Jeg havde ikke lige tænkt på at det ville være koldt og mørkt og regn, så jeg nøjedes med at gå over gaden fra stationen, hvor der lå en lille kneipe, hedder det vist. Der kunne jeg få opladet min telefon, og få en gang gullash-suppe og en øl.

Endelig var det tid til at gå ombord i nattoget. Og igen var jeg heldig, jeg fik en hele kupeen for mig selv. Der var rimeligt god plads. Det er ikke en kupé som laves om til en sidde-kupé om dagen, men der siddehøjde på de nederste køjer alligevel. Jeg fik udleveret en lagenpose, et tæppe, en pude og en flaske vand. Dessuden blev jeg spurgt om jeg ville have kaffe eller te til min morgenmad, som ville blive bragt kl 8 næste morgen.

Jeg sov udmærket, men vågnede hver gang toget standsede på en station. Kunne ikke lade være med at kigge ud, og se hvor langt vi var nået. Ved 7-tiden begyndte det at lysne, og jeg stod op og nød synet af det Nordtyske efterårslandskab.

På Hamburg station var jeg meget spændt, for der var kun 9 minutter til toget til København skulle gå, og vi var et par minutter forsinket. Men heldigvis, jeg nåede det, for det gik lige fra den anden side af perronen.

Endelig på vej mod Danmark, nok med turens mest elendige tog. Et gammelt slidt tog, hvor fjedrene var på vej op ad polsteret på sæderne. Den eneste forplejning var en person der kom rundt med en kurv hvor man kunne købe slik og chips. Ingen drikkelse, hverken varm eller kold. Turen tager fem og en halv time, så det ville have været rart hvis man kunne købe noget vand.

Jeg har lige hørt at regeringen har vedtaget en flyskat på gennemsnitlig 100 kr pr flyvning. Det er latterligt lidt, men når jeg så hører at halvdelen af pengene skal gå til ældrechecken, bliver det helt grotesk. De penge kunne da passende gå til at føre dansk togdrift op på niveau med f.eks. Italien eller Østrig.

I det store hele har det nu været en skøn tur. Ingen store forsinkelser, og godt vejr næsten hele tiden. Opholdet i Bologna fristede også til en gentagelse. Det er en skøn by, og jeg kunne også godt tænke mig en gang at kigge lidt på landskabet og byerne i omegnen. Sådan er det hver gang, jeg opdager endnu et sted jeg gerne vil tilbage til.