Det startede med at jeg gerne ville undersøge området omkring Køge, som jeg flyttede til for to år siden. Ikke fordi området er helt nyt for mig. Min mormor boede i Vallø, 7 km syd for Køge, og jeg tilbragte alle min barndoms sommerferier der, og kom der også meget i min ungdom, indtil min mormor døde og hendes hus blev solgt i begyndelsen af 80-erne. Men dengang havde vi ikke bil, så vi kom ikke så meget rundt omkring. Det længste var nok cykelture til Køge og til Herfølge. Hele Stevns kendte jeg meget lidt til. Men nu har jeg bil, og begyndte at tage på udflugter ud til Stevn Klint, til Bøgeskov Havn og til Rødvig. Jeg fandt ud af der var noget der hedder Trampestien på Stevns, og blev nysgerrig på hvad det var. Og eftersom jeg, ligesom alle andre, går mange og lange ture i disse tider, besluttede jeg at kigge lidt nærmere på denne Trampesti.

Efter at have gået et par bidder, besluttede jeg at det kunne være sjovt at gå hele Trampestien. Og eftersom jeg også har gået en del ture langs vandet både syd og nord for Køge, tænkte jeg at det kunne være interessant at se om man kunne gå langs med vandet hele vejen fra Rødvig til København. Ikke ud i et stræk men i små bidder, når det passede mig.

Som tænkt så gjort. Jeg har nu gået hele strækningen i 18 etaper. Som regel har jeg gået mellem tre og fire timer om eftermiddagen, så jeg har ikke behøvet at medbringe madpakke og drikkevand. Jeg gået alle strækninger (undtagen den sidste) to gange, for jeg har jo skullet tilbage til bilen. Jeg har for det meste gået alene, men nogen gange har jeg gået sammen med min datter, Helle My, og en enkelt strækning har jeg gået med en veninde.

Jeg har gået strækningerne i vilkårlig rækkefølge, men beskriver turen geografisk, fra syd mod nord, og ikke kronologisk.

Rødvig – Boesdal Kalkbrud

16. Januar 2021. En lidt kold dag tog jeg denne tur sammen med Helle My. Først gik vi en lille tur i Rødvig, som er en lille hyggelig fiskerby, og fandt derefter Trampestiens begyndelse nord i byen. Det er også her klinten begynder, og stien går på klinten, i kanten af markerne.

Jeg havde ikke telefon/kamera med, men Helle My har taget et billede af udsigten mod Møn.

På dette stræk går man faktisk ovenpå noget af Stevnfortet, som nu er omdannet til koldkrigsmuseum. Jeg var der for et par år siden. Det er et meget spændende sted, hvor man bliver vist rundt i de 1,7 km gange under jorden, hvor man indtil år 2000, var klar til at møde fjenden fra øst, hvis han kom til havs.

Boesdal Kalkbrud-Højerup gamle kirke

14. februar 2021. Denne tur er et virkelig flot stykke af trampestien. Først er der Boesdal kalkbrud, som er meget interessant, og derefter går man lidt inde på nogle marker, men kommer hurtigt ud at gå på kanten af klinten. Det var søndag eftermiddag jeg gik der, så der var pænt mange mennesker. Stien var dejlig hård at gå på fordi det var frostvejr.

På Boesdal kalkbrud blev der udvundet kalk mellem 1914 og 1978. Kalken herfra blev dels brugt i jordbruget og dels brændt til mørtel. Man kan gå ind i den store bygning hvor kalken blev tørret. Et imponerende bygningsværk.

Der er også delvis bevaret to ovne, hvor kalken blev brændt til mørtel.

Der er flot udsigt til havet og klinten der bugter sig.

Målet for dagen tur var Højerup gl. kirke. Den blev bygget midt på 1200-tallet, i god afstand til vandet, men klinten gnavede sig langsomt ind på kirken, og i 1928 faldt et stort stykke af den i havet. Den er nu sikret mod yderligere nedstyrtninger, så man kan trygt gå ind og kigge. Men jeg har været her før, så jeg vendte om, for at nå tilbage til bilen inden det bliver mørkt.

Højerup gamle kirke – Stevns Fyr

19. december 2020. Dette var det første stykke jeg gik på Trampestien. Det var sammen med Helle My, og før jeg havde besluttet at jeg ville gå hele vejen til København. Min telefon lå i bilen, men Helle My tog billeder. Det var tåge og lidt surt vejr, men det er også lidt flot når tingene langsomt dukker frem i tågen.

Nede fra stranden kan man se hvordan kirken er blevet forstærket, der hvor et stykke er faldet af.

En god trappe fører ned til stranden, hvor man virkelig kan fornemme kalk-klinten. Denne del af klinten er også berømt på grund af en tynd, mørkere stribe som man kan se i klinten. Det hedder fiskeleret, og på grund af dette er Stevns Klint erklæret for verdensarv af UNESCO. Kort fortalt fremkom denne mørkere stribe i klinten da en asteroide for 66 000 000 år siden ramte jorden, og var skyld i at dinosaurerne uddøde. Denne stribe er faktisk beviset på at det var en asteroide der var skyld i denne masse-udryddelse, fordi den indeholder grundstoffet iridium, som ellers ikke findes på jorden.

Udsigt mod Højerup kirke. Det er klogt ikke at gå for tæt på kanten, for der falder en gang i mellem store kridtblokke ned på strande.

Stevns Fyr ligger 41 meter over havet. Det er opført i 1878 af kridtsten der er hugget ud af klinten. Til venstre i billedet, lige foran fyrmesterboligen, ligger det oprindelige, meget lave fyr, opført i 1818.

Stevns fyr – Mandehoved

27. februar 2020. Også denne tur var sammen med Helle My, og vejret var flot og forårsagtig denne gang.

Stevns fyr er meget smukt, også i solskin og modlys.

Turen gik langsmed klinten indtil vi nåede Stevns Kridtbrud. Her går stien indenom, og over nogle marker. På hjemvejen fandt vi ud af at man faktisk godt kan gå nede ved vandet, og at der går en trappe op til klinten lige syd for kridtbruddet.

Kridtbruddet har en historie der går helt tilbage til 1100-tallet, og det er stadig i brug.

Et langt transportbånd gør det nemt at losse det på fragtskibene. På grund af kridtet har vandet en farve som kan få en til at drømme om Middelhavet.

Mandehoved, et mærkeligt navn. Men det er fordi der hvor pynten stikker ud, var en formation som lignede et mandehoved. Den er for længst faldet i havet, men navnet hænger ved.

Ligesom mage steder langs stien er der rester af militære anlæg fra den kolde krig, og noget af anlægget er i dag lavet om til naturcenter. Der er også et shelter, hvor man kan booke plads hvis man ønsker at overnatte.

Mandehoved – Bøgeskov Havn

30. marts 2021. Denne del af turen havde jeg gruet lidt for, for på kortet går Trampestien på denne strækning ind i landet langs med bilveje i ca 7 km. Det lød lidt kedeligt, men jeg googlede lidt, og fandt ud af at nogen går en del af turen langs vandet. Så det ville jeg prøve, og startede ved Bøgeskov Havn, og gik sydpå.

Det var en skøn forårsdag, lunt og ingen vind. Jeg startede for en gangs skyld om formiddagen, og havde madpakke og vand med, for jeg kunne godt se at det nok blev en lidt længere og mere strabtsiøs tur.

Det gik helt fint til at starte med, selv om der var lidt mange rullesten ind i mellem.

Andre steder er stranden fin og bred, og der stod tålmodige fiskere med mellemrum. Jeg spurgte en af dem om hvordan stranden er sydover mod Mandehoved. Han havde ikke gået så langt, men mente at jeg kunne gå noget længere langs vandet, så længe det ikke var storm eller højvande. Han mente også at der var en trappe som førte op på klinten på et tidspunkt.

Stranden blev smallere, og klinten højere. Men det gik jo fint, så jeg fortsatte forbi trappen, i håb om at komme hele vejen langs vandet.

Irriterende nok kunne det ikke lade sig gøre, jeg havde jo ikke vaders på, bare almindelige vandrestøvler. Så det var bare at vende om, tilbage til trappen.

Der var jo faktisk også et skilt som viste at det jeg havde gået på hidtil var Kulsti Rende, og at Trampestien befandt sig op ad trappen, oppe på klinten.

Små veje førte mig sydpå mod Holtug Kridtbrud, og derfra var det ikke langt til Mandehoved, som var dagens mål og vendepunkt. Det havde taget noget tid at nå det, så jeg besluttede at følge de officielle Trampesti-skilte tilbage til Bøgeskov Havn.

Ja, en sti er det jo ikke. Det er 7 km på bilvej, som jeg havde set på kortet. Det er ikke stærkt trafikeret, og det er da fint at gå og kigge lidt på landbrugs-Danmark. Men det irriterer mig alligevel lidt at den sidste del af Trampestien er så kedelig, når de første to tredjedele er så flot.

Bøgeskov Havn – Køge Sønakke

25. december 2020. Jeg havde stadig ikke defineret mit mål om at gå til København langs vandet. Men jeg ville gerne vise Helle My Bøgeskov Havn, hvor jeg havde været før. Jeg synes det er et meget specielt sted, med den lille havn, og skoven nord for, der går helt ned til vandet. Vi besluttede at gå en tur langs med vandet til Køge Sønakke, hvor Køge bugt starter.

Jeg glemte at tage billeder fra havnen, men her er et fra turen langs vandet, som til tider var lidt besværlig, fordi skoven går helt ud til vandet, og nogle steder skal man kravle over store træer som er faldet ud.

På et tidspunkt fik vi øje på en færge på vej ind i Køge bugt. Det måtte jo næsten være Bornholmerbåden, selv om tidspunktet var forkert. Vi fandt senere ud af at der var indsat flere færger til Bornholm i julen, fordi Sverige havde lukket for gennemkørsel på grund af stigende corona-smittetal i Danmark. I baggrunden ses Øresundsbroen til venstre for skibet, og til højre ses Lillgrund Vindmøllepark, som består af 48 vindmøller, og er Sveriges største havvindmøllepark indtil videre.

Køge Sønakke – Strøby Ladeplads

16. marts 2021. Også denne tur gik jeg med Helle My. Vi startede ved Parkeringspladsen i Strøby ladeplads, og gik mod syd-vest.

Og her resten af bugten, hvor den hvide prik i horisonten lidt til højre for midten, er Avedøreværket lidt syd for København.

Jeg har jo boet rigtig mange år i Norge og i Grækenland, og der er derfra jeg har det meste af min vandre-erfaring. Jeg kan godt lide at komme op på en høj top, og se langt ud over landskabet, og bogstaveligt talt få nye perspektiver på omgivelserne. Det kan man ikke så tit i Danmark. Selv om her er smukt og skønt og nemt at gå, er det ikke mange steder man kan komme op og se langt væk. Men ved havet har man udsyn, og ved en bugt kan man også se land der ligger langt væk. Selv om det ikke er store former og dybe perspektiver, kan jeg alligevel nyde at kigge på den tynde horisontlinje, og finde ud af hvilke bygninger og landemærker der stikker op mange kilometer væk.

Det var fint at gå langs vandet, men nogle gange besværligt, så vi tog små stier og grusveje gennem skoven tilbage til Strøby Ladeplads havn.

Strøby Ladeplads – Strøby Egede

24. marts 2021. Denne strækning kunne jeg se på kortet at jeg nok kom til at gå det meste af på asfaltvej. Det er ikke det jeg ynder mest, men til gengæld har jeg familie i Strøby Egede, så der ville være kaffepause inden jeg skulle samme vej tilbage til bilen.

Vejret var overskyet, uden regn, som nok er mit foretrukne vandre-vejr. Jeg synes også ofte mine fotos bliver bedre når det ikke er for hårdt lys. Her lige efter Strøby Ladeplads havn.

I begyndelsen kunne jeg gå lidt langs vandet.

Men det holdt hurtigt op. Ikke bare på grund af denne grundejerforening, der var lignende skilte stort set hele vejen. Jeg troede egentlig at man måtte færdes langs vandet i hele Danmark, men det kan være jeg tager fejl.

Vejen går langs med vandet, så man følger kysten tæt. Det er bare ikke det samme som at gå på stranden.

Strøby Egede – Billesborgvej

12. februar 2021. En kort tur en dejlig, frisk vinterdag. Jeg var glad for at jorden var bundfrossen, for der var ikke rigtig en sti hele vejen, så jeg kan forestille mig at der ville være en del mudder på et varmere tidspunkt.

Her ser vi vi Køges skyline i baggrunden, og en bræmme med noget jeg har lært kaldes “fedtemøg”. Det er en slags et-årige brunalger, som når de dør skylles ind på land med vind og strøm. Det kan samle sig til store, tykke bælter, og det kommer til at lugte af svovl og råddenskab når det bliv er varmt i vejret. Ved de fleste badestrande bliver det fjernet om sommeren. Det kan blandes med kommunernes grønne affald, og blive til god, næringsrig kompost.

Udløbet af Tryggevælde Å. Den ligger lige før Prambrostranden ved Strøby Egede. Prambrostranden er min bardoms badestrand. Herfra var der kun en kort cykeltur til Vallø, hvor min mormor boede. Dengang kunne man kigge over bugten og se gasbeholderen på Valby Gasværk på den anden side af bugten. Den blev fjernet i 2012. Nu er det Avedøreværket der er det største man kan se i den retning. Mit telefon-kamera får ikke alle detaljer med, men man kan også se højhusene i Ishøj herfra.

Billesborgvej – Køge Sydstrand

30. januar 2021. Igen en tur i dejligt vintervejr.

Der går en fin sti mellem vandet og en række gamle sommerhuse.

Et sted går der en tange ud i det lave vand, hvor man har en fin udsigt over Køge by, med Junkers savværk i midten.

Køge Sydstrand – Køge Marina

7. marts 2021. Som nævnt har jeg haft hus i Køge i to år nu, og kender også Køge fra min barndoms sommerferier. Jeg har gået og cyklet rundt i byen, og glædet mig over at den ligner sig selv, og at byfornyelsen er nogenlunde nænsom, og ikke påvirker stemningen i den specielle bymidte med det store torv og de fine, gamle bindingsværkshuse. Nu skulle jeg så se om jeg kunne komme gennem byen fra syd til nord, så tæt på vandet som muligt, og jeg startede ved sydstranden.

Den brede sandstrand med den fine hvide sand ligner sig selv fra min barndom, men jeg har googlet mig frem til at den faktisk er gjort bredere, ved at fylde op med sand hentet i Faxe bugt.

Når jeg kigger mod nord, ligger der en helt ny bydel. Det ligner lidt det nybyggeri man finder i Københavns havneområde, med variationer i former og farver på husene. Der bygges stadig, men man kan godt komme udenom langs med vandet. Byggeområdet skal rumme ca 1500 boliger, hvoraf ca en tredjedel er færdige på nuværende tidspunkt.

Når man kommer forbi nybyggeriet, kommer man frem til Køge havn, der stadig er i funktion og man kan følge med i hvordan skibene bliver losset og lastet. Der er store ændringer på vej. Det er meningen at erhvervshavnen skal flyttes til et nyt havnebassin, som er ved at blive bygget lige syd for det nuværende.

Længere inde kan havnens nordside godt minde om en mindre udgave af Nyhavn i København. De fleste af husene rummer spisesteder i stueplan.

Og et kig fra nordsiden mod syd. Som sagt kommer der store ændringer i hele havneområdet i de kommende år. Jeg håber Danish Agro-bygningen bliver stående. Den har nogle flotte proportioner, og kan forhåbentlig indgå i planerne for den nye havn.

Efter havnen måtte jeg gå lidt ind i landet. Der ligger forskellige industrivirksomheder, og der foregår anlægsarbejder i forbindelse med at man vil flytte erhvervshavnen hertil. Junkers savværk er kendt for deres bøgeparketgulve, og er en stor og vigtig arbejdsplads i Køge. Fabriksbygningen med skorstenene kan ses langvejs fra og er et af Køges vartegn fra søsiden.

Straks efter kom jeg til Værftsvej, hvor man hverken må gå eller cykle. Det irriterer mig, for der kunne sagtens være plads til cykel og gangsti i begge sider af vejen, og det ville give en meget nemmere adgang til Køge Marina, både fra nord og syd.

I stedet må man længere ind i landet før man kan komme op på en gangbro, som fører over vejen, op på en kunstig bakke. Her er udsigt over byen, og vi kan se den gamle mølle, som ikke længere har vinger, og det jeg kalder det nye vandtårn. Det er fra 1972, så helt nyt er det ikke, men jeg er gammel nok til at huske at det blev bygget. Det ligner en svamp, og med sine 42 meter, kan det ses langvejs fra.

Til den anden side kan vi se ned på marinaen. Den er egentlig mere interessant end det ser ud på billedet, og der arbejdes stadig på at gøre det bedre. Foruden plads til en masse både, er der også et havnebad, med faciliteter for vinterbadere, der er stier, bænke og læ-pavillionner og diverse spisesteder, som er åbne når der ikke er corona. restriktioner. Nogle af anlægsarbejderne har også en mere dyster baggrund. På grund af klimaforandringerne forventer man at havet vil stige i de kommende år, og der laves derfor kystsikring i form af diger.

Køge Marina – Ølsemagle Revle

(Se rettelse nederst i dette kapittel)

13. april 2021. Her er jeg endnu mere på hjemmebane. 10 minutter på cykel hjemmefra, så er jeg på Ølsemagle Strand, midt på revlen. Det er et fint sted til den daglige gåtur. Revlen har ikke altid været der, men består af nedbrudt materiale, som begyndte at aflejre sig i begyndelsen af 1900-tallet. Det kaldes en barriereø, og mellem revlen og fastlandet er der en lagune, hvor en masse fugle- og dyreliv trives. Man kan kun komme ud på Revlen ved marinaen, og ved Ølsemagle strand, ca midt på den knap 5 km lange revle.

Lige nord for Marinaen, ligger Køge Nordstrand, og ikke længe efter mødte jeg et hegn hvor jeg skal huske at lukke porten når jeg går igennem.

Der udsættes får forår og efterår, for at holde uønsket vegetation nede. Bag fårene ses lagunen, og bag den ligger bebyggelsen langs Københavnsvej, eller Gammel Køge Landevej, som den hedder i den anden ende.

Ca midtvejs på revlen ligger min badebro. Og når jeg siger “min”, er det lidt sandt, for den blev opført sidste år, på initiativ af en forening i Køge Nord. Lokale virksomheder, foreninger og enkeltpersoner har bidraget med større eller mindre beløb. Badebroen ligger udfor det sted hvor man kan komme ind på den anden side af lagunen, over to små broer.

Endnu et hegn, og denne gang et der ikke skal forceres på denne tid. Det gør mig faktisk glad at der på denne måde bliver passet på naturen. Der er ca 1 km til der hvor revlen slutter, og jeg har været der udenfor ynglesæsonen.

Her er et billede af Skensved Å’s udløb, som jeg tog i august sidste år.

Det var en spændende vejrtype den dag jeg gik. Rigtig aprilsvejr. Men jeg var heldig. Den store regnbyge slap først sit vand da jeg lige var nået tilbage til min bil som stod parkeret på marinaen.

Rettelse: Jeg er blevet gjort opmærksom på at der også er et stykke stykke af stranden lidt nord for Køge Marina, som er lukket i ynglesæsonen, dvs. mellem 1. april og 15. juli. Der står et skilt på stranden, som man nemt kan overse, hvis man går på stien inde langs fårehegnet. Man kan stadig gå en fin tur på revlen, også i ynglesæsonen, hvis man starter ved badebroen ved Ølsemagle revle. Her kan man gå ca en halv kilometer mod syd, og et par kilometer mod nord, indtil man møder de lukkede områder.

Ølsemagle Revle/Staunings Ø – Solrød Strand

13. februar 2021. Ølsemagle revle fortsætter efter Skensved Å, og hedder derefter Staunings Ø. Men man kan ikke komme over Skensved Å, så min næste tur startede ved broen ud til revlen ved Jersie Strand. Denne bro blev indviet af Stauning i 1941, deraf navnet på denne del af revlen.

Tro mod mit projekt om at gå hele vejen så kystnært som muligt, gik jeg først sydpå indtil Skensved Ås udløb, som så meget anderledes ud med sne og is på.

Derefter gik det nordpå igen, forbi diverse badebroer som ikke just indbød til at hoppe i vandet, men et flot og sjælden syn med den slags is-formationer i Danmark.

Selv om badning ikke frister for de fleste, var der andre der tog sig en tur på paddelboard. I baggrunden ses avedøreværket. Det der ligner sejlbåde, er bundgarnspæle der er iset til.

Ved Solrød Strand var der næsten lige så mange mennesker som på en varm sommerdag. Men det var såmænd bare en lørdag eftermiddag i februar under corona-pandemien.

Det var tid for mig at vende om. Jeg havde sikret mig at der er et sted jeg kunne parkere, når jeg starter på den næste etape af turen.

Ved den lille bro tilbage til “fastlandet” i Jersie, kaster jeg et blik mod Køge, hvor Junkers savværk og det svampeformede vandtårn stikker op.

Der var et livligt fugleliv på isen mellem revlen og Jersie ved solnedgangstid.

Solrød Strand – Karlslunde Strand

5. marts 2021. Denne del af Køge Bugt vandringen er lidt anderledes, fordi jeg et stykke af vejen kom forbi et stykke skov, Trylleskoven. Den er ikke stor, men den giver et indtryk vild natur, selv om den er plantet i 1914, på noget jord det var magert og ikke værd at opdyrke. Nu er den fredet, og tjener som rekreativt område.

Der er flere små vandløb med broer over.

Og på et åbent areal nord for skoven, går der heste og græsser. Det er næsten ikke til at tro at vi befinder os i umiddelbar nærhed af alle trafikforbindelser sydpå fra København. Går vi ind i landet , krydser vi først Gammel Køge Landevej efter et par hundrede meter, kort efter er der S-togsbanen, en lille kilometer længer inde ligger den ottesporede Køge Bugt Motorvej , og parallelt med den, den nye hurtigtogsbane til Ringsted.

Karlslunde Strand – Greve Strand

9. marts. 2021. Til denne tur havde jeg sat min veninde Grethe i stævne. Jeg kan godt lide at gå alene, men en gang i mellem, er det også rart med lidt selskab. Og eftersom jeg stadig er bange for corona, er det en god måde at ses med venner, og opdatere hinanden på alt det der ikke sker i ens liv for tiden.

Det var en dejlig tur i godt vejr. Indenfor stranden ligger fine villaer, som må have en fantastisk udsigt over bugten. Og ingen steder er der skilte med “privat” eller andre forhindringer for en god gåtur langs vandet. Det er noget jeg sætter pris på

Vi vendte om ved Greve Strand. Der er stadig et stykke vej til Avedøreværket.

Greve Strand – Vallensbæk Strand

2. april 2021.

Starten af denne etape lignede meget de foregående. Flad strand til højre, og villaer mellem træer til venstre, og en gang i mellem en badebro.

Men på et tidspunkt bredte det sig ud på landsiden, og blev mere parklignende. Og det er lige hvad det er. Køge Bugt Strandpark starter her, og fortsætter de næste 7 kilometer. Parken blev anlagt sidst i halvfjerdserne. Det er kunstig skabt natur, dels for at skaffe rekreative områder, og dels som kystsikring for de lavtliggende boligområder indenfor. Der er pumpet tonsvis af sand op fra Køge Bugt, som har forstærket de revler der var i forvejen og gjort dem om til en bred badestrand, med klitter og beplantninger, og ved den oprindelige kystlinje ligger nu en række saltvandssøer.

Midt i Strandparken ligger kunstmuseet Arken. Det er tegnet af arkitekt Søren Robert Lund. Det ses ikke så tydeligt fra denne vinkel, men arkitekten har brugt formelementer fra skibe i bygningen, og søgt at få hele bygningen til at passe til omgivelsernes klitlandskab.

Umiddelbart efter kom jeg til Ishøj Havn, som er en af de fire lystbådehavne som er en del af Strandparken. Her vendte jeg om, og gik samme vej tilbage.

Vallensbæk Strand – Avedøre Holme

4. april 2021. Jeg parkerede ved Arken, og fortsatte nordpå, stadigvæk en del af Køge Bugt Strandpark, lavet på samme måde, ved at en naturlig revle har fået påfyldt enorme mængder sand og beplantet, også her er en lang saltvands sø mellem revlen og fastlandet.

Jeg fortsatte langs stranden indtil næste havn.

Det er Brøndby Havn, som ser lille og hyggelig ud, og ligger på vestsiden af Avedøre Holme.

Jeg havde været spændt på hvor længe jeg kunne blive ved med at gå langs med vandet. Og det kunne jeg faktisk helt hen til Avedøreværket. Der er lavet en cykel- og gangsti, afgrænset af et stort hegn.

Bag hegnet ligger Biofos rensningsanlæg, Det er et af tre store renseanlæg, som renser spildevandet for hele hovedstadsområdet.

På vandsiden ligger tre store vindmøller, og lige efter kommer det store kraftvarmeværk.

Spildevandsrensning og produktion af strøm og varme. Det som at få et lille kig ind i storbyens maskinrum.

Og her er det så, Avedøreværket, som jeg har kunnet se hele vejen langs Køge Bugt, når sigtbarheden har været god.

Værket består af to dele, som er bygget i henholdsvis 1990 og 2002. Arkitekterne hedder Claus Bjarrum og Jørgen Hauxner. Jeg synes det er meget flot, både formen, med de skrå og lige linjer, og den lyse går farve, som får skiftende nuancer alt efter vejrliget.

Det er et moderne kraftværk, som kan køre på forskellig slags brændsel. Det kører nu udelukkende på biomasse, dvs. halm og træpiller. Værket producerer fjernvarme til 600 000 husstande, og 30 % af den el der bruges på Sjælland.

Man kan ikke gå på vandsiden af Avedøreværket, men det var alligevel planen at vende om her. Jeg valgte at gå en lidt anden vej tilbage. Der går nemlig også gang- og cykelstier på landsiden af saltvandssøerne. Der er små øer i søerne, hvor der er et livligt fugleliv. Det er interessant, at selv om det er et kunstigt anlæg, har det udviklet sig til et stort yngleområde for en masse forskellige fuglearter.

Avedøreværket – Rådhuspladsen i København

23. april 2021. Denne tur bestemte jeg mig for at jeg ikke ville gå både frem og tilbage. Selv om der kun er 10 km i luftlinje, kunne jeg se på kortet at det ville blive alt andet end en lige linje jeg skulle gå. Jeg fik derfor Helle My til at køre mig til Avedøreværket. Det blev da også til en tur på godt 20 km, som tog mig ca 5 timer.

Avedøreværket er også flot i solskin, med sin pyramideagtige monomentalitet.

Så snart jeg kom rundt om Avedøreværket, kunne jeg fortsætte langs vandet, hvor der er adskilt cykel- og vandresti. Her drejer stien væk fra Køge bugt, og ind mod København.

Snart kunne jeg se motorvejsbroen til Amager.

Stien går under motorvejen og på den anden side ligger strandengene i Hvidovre.

Jeg kunne kun gå et lille stykke langs vandet på nordsiden af motorvejen, før jeg kom til et vådområde, og måtte gå lidt ind i villakvarteret bagved.

Efter ca 500 m kunne jeg komme ud til vandet igen ved Hvidovre havn. Her med et kig bagud mod motorvejen.

Kig mod Amager fra Valbyparken.

Stien fortsætter over Harrestrup Å og gennem Valbyparken og derfra videre til Sydhavnstippen. Et stort område med fugleliv og blomstrende buske.

Herefter kom jeg til et område med lystbådehavn til vandsiden og et grøntområde på landsiden som hedder Stejlepladsen.

Stejlepladsen hører sammen med fiskerihavnen, og var ligesom Lærkesletten på Amager Fælled var fredet indtil 2019. Da blev fredningen ophævet af Folketinget. Jeg har altid troet at en fredning kun kunne ophæves hvis der ar helt særlige forhold der talte for. Her gjorde man det udelukkende for at kommunen kan tjene penge på at sælge grundene til boligbyggeri.

Stien bragte mig under togbanen, hvor øresundstogene kører.

Men kort efter kom jeg til Sjællandsbroen og Sydhavnsgade, som jeg ikke kunne komme hverken under eller over. Her måtte jeg gå en mindre omvej for at krydse gaden.

På den anden side af Sydhavnsgade ligger en del af København som jeg overhovedet ikke kender . Det er et ret nyt boligområde, Sluseholmen, opført på gamle industrigrunde, og de er lavet så hver af de otte karréer har vand omkring.

Efter Sluseholmen kom jeg til Teglholmen, med mere nybyggeri. Også på Amagersiden er det bygget enormt mange boliger. Fint nok at man udnytter gamle industrigrunde og havneområder der ikke bruges mere, men at se alle disse nye boliger, gør det endnu mere uforståeligt for mig at det skulle være nødvendigt at bygge på de tidligere fredede grønne områder på Stejlepladsen og Amager Fælled.

Lige inden jeg kom til det gamle kraftværk, HC Ørstedsværket, var der igen en forhindring. Her bygges videre på Metroen, og det er bare med at finde en vej udenom.

Vel ovre på den anden side af metro-byggeriet, kunne jeg endelig se noget jeg kunne genkende. Det er gå- og cykelbroen over til Islands Brygge fra Fisketorvet.

Derefter Kalvebod brygge med mere nyt byggeri. Det har været færdigt et stykke tid, og der er en fin havnepromenade at gå på.

Lidt før Langebro drejede jeg væk fra vandet, op ad H C Andersens Boulevard og forbi Tivoli.

Og så stod jeg endelig på Rådhuspladsen, målet for min vandretur. Den sidste etape var den mest bøvlede, men det var også interessant at se dele af København som jeg slet ikke kender.

Tal og mål

Jeg må hellere indrømme at de 210 000 skridt i overskriften er noget jeg har sjusset mig frem til. Jeg har rigtignok en app på min telefonen, der måler både skridt og kilometer, men det er ikke altid jeg husker at kigge på den. Derimod har brugt Google Maps meget, både for at finde veje og forhindringer, og for at se hvor jeg har taget mine fotos.

Jeg har også brugt Google Maps til at finde afstandene. Der er ca 75 km fra Rødvig til København, så selv om jeg har gået alle etaper, (på nær den sidste) frem og tilbage, bliver det altså ikke mere end ca 150 km. Jeg har delt det på 18 etaper, så det bliver i snit 8,3 km pr etape. Det passer meget godt til den daglige gåtur, når man også har andet på programmet end at gå.

Hvis nogen skulle føle sig fristet, er her nogen forslag til de dele af turen jeg synes har været de flotteste:

Trampestien fra Rødvig til Mandehoved, ca 12 km

Fra Bøgeskoven Havn til Strøby Ladeplads, ca 9 km

Fra Billesborgvej til Køge Havn, ca 3 km

Ølsemagle Revle, fra Køge Marina til Staunings Ø, ca 4,5 km (Kun mulig at gå mellem 16. juli og 30. marts)

Fra Jersie Strand til Avedøre Holme, ca 20 km